Indhold

Nogle gange er vejen frem bare at have noget lækkert grej.

Du har måske efterhånden godt tjek på at lave espresso og leder efter noget, der kan skubbe din kaffebrygning op på et endnu højere niveau?

Så kunne en kværn som Baratza Vario godt være et bud.

Find produktet hos følgende forhandlere

Hvem egner Vario sig til?

Baratza har 9 forskellige kværne, hvor de 7 af dem er defineret som kværne til hjemmebrug, mens de to sidste er “commercial grade”, dvs. til brug i kaffebarer og caféer.

Vario ligger i den høje ende af deres kværne til hjemmebrug og er derfor en kværn til dig, der leder efter noget nær det bedste og har budgettet derefter.


Omkring de 3400 kr. skal denne kværn koste dig. Den kan både kværne til filterkaffe, stempelkaffe og andre ‘slow brew’-metoder, samtidig med den kan kværne til espresso.

Hvis du først lige er begyndt at overveje at brygge espresso og synes, det virker voldsomt med en kværn til de penge og en espressomaskine, der måske koster endnu mere, så bør du måske overveje noget andet.

Her kunne Sage the Smart Grinder eller en espressomaskine med indbygget kværn være en mulighed. Hvis du næsten kun brygger filterkaffe, stempelkaffe eller aeropress, så kunne du måske overveje den billigere Wilfa Svart Uniform.

Men hvis du har sat næsen op efter at kunne lave virkelig god espresso og er klar på at lægge pengene i det projekt, så bør du overveje Baratza Vario. Altså en kværn til dig der har godt tjek på dit kaffegame, men vil hæve det til et endnu højere niveau. 

Varios plads i Baratzas lineup 

Baratza er et amerikansk firma, der kun laver kaffekværne. Deres Vario-kværn er tidligere i Europa blevet lavet på licens af Mahlkönig, men Baratza har nu selv overtaget produktionen.

Deres Vario-kværn er et step up fra deres Sette 270. Begge er espressokværne, der også kan kværne til filterkaffe. Vario er ca. 4-500 kr. dyrere end Sette 270.

Både Vario og Sette 270 kommer i en “intelligent” udgave. Vario-W og Sette 270Wi er opgraderede versioner af de almindelige kværne og har en indbygget vægt, så man altid kan kværne en præcis mængde kaffebønner.

Kværnene virker umiddelbart meget sammenlignelige, men Vario kan kværne en finere malingsgrad end Sette 270 og egner sig derfor umiddelbart bedre til espresso.

Den største forskel er, at Vario kommer med keramiske og flade kværnblade, mens Sette 270 har koniske kværnblade i stål.

Fordele

  • Mange og præcise indstillingsmuligheder
  • Nem i brug med timerfunktion
  • Let tilgængelige reservedele og guides til reparation

Ulemper

  • En kværn i den dyre ende
  • Kan være svær at få tilpasset

Præcise malingsgrader med Vario

Baratza Vario har hele 230 malingsgrader, som er fordelt på 10 makroindstillinger med 23 mikroindstillinger. Samtidig har kværnen en timer, så det er nemt at putte portafilteret under kværnen og altid få den rigtige mængde kaffe.

Funktioner:

  • 230 malingsgrader fordelt på 10 makroindstillinger og 23 mikroindstillinger
  • 54 mm flade, keramiske kværnblade
  • Kapacitet på 230g kaffebønner
  • Timer og doseringsfunktion 
  • Holder til portafilter (Vario-W er uden holder)

230 malingsgrader 

Baratza Vario har 230 forskellige indstillinger til at kværne dine kaffebønner. Disse indstilles nemt på forsiden af kværnen.

På højre side står tallene 1-10, som er makroindstillingerne. Her er 10 det groveste og 1 det fineste. På venstre side står bogstaverne A-W, som er mikroindstillingerne.

Her er A det fineste og W det groveste. Der er derfor rig mulighed for at finjustere din malingsgrad, så den er perfekt indstillet til dig. Det kan dog tage lidt tid at få indstillet malingsgraden rigtigt til forskellige brygmetoder.

Med 230 indstillinger er det måske heller ikke lige nemt at huske, at 10-Q er den indstilling, man bedst kan lide til stempelkaffe, mens 8-C er god til Chemex og 2-H til espresso.

Samtidig skal man i gang med at justere igen, hvis man har købt en ny kaffe, da forskellige bønner ikke nødvendigvis kræver den samme malingsgrad for at passe til en bestemt brygmetode.

54 mm flade, keramiske kværnblade

Baratza Vario har flade, keramiske kværnblade. Interessant nok så har alle Baratzas billigere kværne koniske kværnblade i stål. Forskellen på flade og koniske kværnblade er måden, de sidder på.

De flade kværnblade sidder fladt ovenover hinanden, hvor malingsgraden justeres ved hvor langt eller tæt, de er fra hinanden. Koniske kværnblade sidder kegleformet, hvor det øverste kværnblad sidder nede i det andet. Igen er det afstanden mellem de to, der afgør malingsgraden.

Engelske barista James Hoffmann nævner i en anmeldelse af Wilfa Svart Uniform, at flade kværnblade som regel betyder mere ensformige resultater.

Men hvis man kigger rundt på diverse kaffesites, så er der også folk, der argumenterer for det modsatte. Om bladene er af stål eller keramiske har dog en vis betydning.

Keramiske blade holder i længere tid, men er mere skrøbelige, hvis der skulle være en sten gemt blandt kaffebønnerne. Stålblade er til gengæld skarpere.

Timer og doseringsfunktion

Med Baratza Vario får du en timerfunktion, som man kender fra en del espressokværne. Timerfunktionen lader dig opbevare dine kaffebønner i bønnebeholderen og så kan du kværne i en given mængde tid, så du har den rigtige dosering af dine bønner. På Vario er tre preset-knapper, som du selv kan indstille.

F.eks. kan du have den første til at være et enkelt espressoshot, den næste som et dobbeltshot og den sidste en kande stempelkaffe. Så skal du bare trykke på den rigtige preset, og så kværner Vario den rigtige mængde, såfremt du selv har indstillet på den rigtige malingsggrad.

Hvis man tit skifter kaffebønner, så kan det altså godt blive lidt irriterende at skulle indstille kværnen hele tiden for at få de optimale espressoshots. Men hvis man primært bruger den samme slags bønner, så er det altså rigtig nemt at kværne kaffe, når du først har indstillet kværnen rigtigt.

Så er det bare et spørgsmål om at sætte portafilteret under kværnen og så trykke på det korrekte preset, og så har du den rigtige dosering af kaffe til dit enkelt- eller dobbeltshot. 

Hvad siger brugere af kværnen?

Brugere af kværnen peger på, at det er en rigtig god espressokværn, som også er god til V60 og Aeropress. Mange nævner dog på diverse kaffesites, at den ikke kan kværne groft nok til stempelkaffe.

Man kan til gengæld købe et ekstra kværnblad i stål, som man kan skifte, og så skulle den efter sigende være fin til stempelkaffe. Mange reservedele og mulighed for selv at reparere og udskifte dele er klart fordelen ved Baratza-kværne. 

Hvad bør du ellers overveje?

Jeg kommer her med tre alternativer til Baratza Vario. Den første er Baratzas egen lidt billigere espressokværn. Den næste er en letanvendelig kværn til nybegynderen, og den sidste er en kværn til dig, der primært brygger stempelkaffe og filter.

Baratza Sette 270

Dette er Baratzas lidt billigere kværn til espresso, som også kan kværne til filterkaffe. Den kan ikke kværne helt lige så fint som Vario og nogle synes generelt ikke, den kan kværne fint nok til espresso. Til gengæld kan man købe en lille kile, man kan indsætte i kværnhuset, så den kværner finere.

Sette 270 har 270 malingsgrader fordelt på 30 makroindstillinger og 9 mikro. Den har ligesom Vario en timerfunktion, så man nemt kan dosere den rigtige mængde kaffe. Sette 270 har koniske, stålblade og er ca. 4-500 kr. billigere end en Vario.

Sage the Smart Grinder

Denne kværn er lavet sammen med den engelske kok Heston Blumenthal, der er kendt for at servere kaviar sammen med hvid chokolade og laks sammen med lakrids. Sage-kværnen har 600 malingsgrader.

Den har 60 makroindstillinger, der justeres fra dets display, men de dertilhørende 10 mikroindstillinger justeres på selve kværnhuset, som man kun kommer til ved at fjerne bønnebeholderen. Til gengæld er der en lås i bønnebeholderen, så man kan tage den af, selvom der er bønner i.

Sage the Smart Grinder har såkaldt ‘Dosing IQ’, så hvis du ændre på malingsgraden af bønnerne, så justere den selv doseringsgraden, så du får samme mængde kaffe. Sage-kværnen kan nemlig kværne efter antal kopper eller espressoshots fremfor efter tid.

En kværn der er noget nemmere at bruge end en Baratza Vario og også en hel del billigere, da den koster omkring 2000 kr. Dog er den heller ikke på samme niveau som Vario rent resultatmæssigt. En kværn der måske er bedre til nybegynderen indenfor espresso.

Wilfa Svart Uniform

Ikke en espressokværn men en filterkværn, der kan lave espresso. Denne kværn er primært til dig, der mest brygger V60, aeropress eller lignende, men stadig gerne vil have en kværn, der et step up fra kværne som Baratza Encore og Wilfa Svart Aroma. En rigtig fin kværn med indbygget vægt i låget, så du nemt og hurtigt kan afveje bønner inden brug.

Kværnen har 40 indstillingsmuligheder og kommer med flade, stålblade. Kværnen har en autostop-funktion, så den selv stopper med at kværne, når der ikke er flere bønner tilbage. Kværnen koster omkring de 2000 kr. 

En seriøs kværn til hjemmet

Baratza Vario er virkelig en gedigen hjemmekværn. Det næste step up herfra er kværne som Baratzas Forté, der er designet til brug i caféer.

Hvis du virkelig vil være en hjemmebarista af rang, så bør du overveje Baratza Vario.

Det er klart en kværn, der er bedst til espresso, så hvis du er til filter- og stempelkaffe, så overvej noget andet og måske billigere.

0 Shares:
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *