Menu
0

Kunsten at lære at drikke kaffe

Opdateret d.

Ruth og Erna

Nøj hvor kan jeg godt huske den gang jeg skulle ”lære” at drikke kaffe. Vi var en gruppe piger på mit studie, som havde sat os det for.

Det foregik ved, at den ene pige som ejede en low-tech mælkeskummer fra Bodum lavede verdens tyndeste latte til os, med masser af sukker, og tilmed blev der tilsat lidt Baileys i starten. Det blev startskuddet til en studietid, hvor fraværet af kaffe havde været helt utænkeligt. Dog har kaffe, for mig, altid været noget, der skulle gode mængder mælk i, før at jeg synes, at det passede mine smagsløg. For mig var sort kaffe noget for kvinder over 70 år med navne som Ruth og Erna, der indtager kaffen på verandaen i kolonihaven.

Et kærlighedsforhold…til kaffe

Men så var det, at min kære mand (dengang kæreste) blev Barista. Først tænkte jeg mest – wuhuu, så kan han lave en sublim latte til mig! Men han fik mig overtalt til at smage de sorte kaffer de havde på menukortet. Nu skal jeg passe på ikke at lyde frelst, men jeg vidste virkelig ikke at kaffe kunne smage sådan…Det var lidt af en øjenåbner. Jeg kan stadigvæk sagtens hensvøbe mig til en stor lun latte, og kaffe-baileys på sommerhus turen, er da bestemt ikke noget jeg fornægter mig selv. Men min yndlingskaffe type er jeg ikke i tvivl om; lysristede bønner, nænsomt brygget i hånden og helst på V60 (Hario). Ingen mælk.

Kan du huske hvordan dit (kærligheds)forhold til kaffe startede?


Del dette indlæg


Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Kommentarer skal godkendes, før de bliver vist. På den måde undgår vi en masse spam-kommentarer.



Vi udsender 1-3 gange i måneden.