Menu
0

Jagten på den gode Italienske kaffeoplevelse

Opdateret d.

Den italienske kaffe

Der er en opfattelse af, at den bedste espresso kaffe får man i Italien. Jeg elsker Italien. Vidunderligt land, med skøn madkultur, fantastiske landskaber og variation fra nord til syd og øst til vest. Og det er klart ét af mine foretrukne feriesteder. Men jeg er egentligt lidt nysgerrig på, hvor opfattelsen om den fantastiske espresso kaffe stammer fra. Jeg har været der et utal af gange, både i små byer og i de store metropoler, men det er altså endnu ikke lykkedes mig, at støde på andet end en ganske gennemsnitlig – måske lidt til den dårlige side – espresso.

Den årlige tur

Jeg har i april været på min årlige tur til møbel- og designmessen i Milano, og her satte jeg jagten ind – igen.

Hvis du ikke har været i Milano før, kan jeg fortælle dig at der, efter min mening, ikke er meget at komme efter udover møbel- og design messen. Det er til gengæld super fedt, og hele byen emmer af liv, events, og champagnesipperi på åben gade. Det er et sandt mekka for designinteresserede og der bliver networket og smalltalk’et for alle pengene. Ét af mine yndlings møbelmesse områder er et industriområde et stykke udenfor centrum, Ventura Lambrate, som bliver indtaget af unge kreative fra diverse design og arkitektskoler fra hele verden. Hvis du er til nyt opfindsomt – aldrig set før- design og rå lagerhaller og værksteder, så er dette et must-see. Udover de fine designs og udstillinger er der nogle fantastiske små midlertidige pop-up restauranter og caféer i området. Jeg forsøgte at slippe afsted med at drikke kaffe samtlige steder. Jeg har taget en god portion billeder, som du kan dykke ned i her under. Kaffen var ikke fantastisk, men omgivelserne var fede – og det tæller jo også!

Jeg forsøgte mig også med et par kaffebarer i centrum, men igen var kaffen ikke at måle med niveauet på kaffebarerne i eks. Århus og Kbh. Men at sidde og sippe Cappuccino i solen på en fortovs café er jo aldrig helt slemt.

Har du oplevet at få fantastisk kaffe i Italien, så vil jeg mægtigt gerne høre hvor, jeg mangler i hvert selv at blive overbevist om den italienske kaffes fortræffeligheder.


Del dette indlæg


1 kommentar

  • I Camucia (Lige ved Cortona) ligger der en café, som efter sigende skulle have Italiens bedste kaffe. Caféen hedder pasticceria vannelli.

    Kasper d.

Skriv en kommentar

Kommentarer skal godkendes, før de bliver vist. På den måde undgår vi en masse spam-kommentarer.


Kundeudtalelser

Simon

Hurtig levering, tryghed i handlen, kvalitets vare og så til en god pris, det er alt hvad man kan forlange. Kaffeteriet.dk opfylder alle disse og i høj grad. Desuden har de en enorm viden om kaffe, som de hjertens gerne deler ud af.

Mette

Jeg har handlet hos Kaffeteriet flere gange. Altid en meget positiv oplevelse. Lækre produkter samt en service på et højt niveau. Og hver gang har der været en lille personlig hilsen med i pakken - SÅ skønt :)

Marianne

Vi bestilte varer på Kaffeteriet.dk, men var bekymrede for, om vi kunne få leveret, før vi skulle på ferie. Så vi sendte en mail og forklarede, at vores bestilling hastede. Varerne ankom dagen efter med et personligt postkort, hilsen fra Peter, der ønskede os god ferie!


Vi udsender 1-3 gange i måneden.