Indhold

Denne gang ”besøger” vi Colombia, som er hjemsted for flere aldeles bemærkelsesværdige kaffer. Landet, som med succes har markedsført sig med den velkendte farmer Juan Valdez, dyrker mange god kaffer, men lider på nogle områder også under administration af en NGO eksportsammenslutning. Læs med for at blive lidt klogere på de colombianske bønner.

Colombiansk kaffe er ofte kendetegnet ved at være en velbalanceret kaffe, med en god syrlighed der dog ikke er overvældende, og en nuanceret aroma med subtile frugtige smagsnoter. Colombia producerer fremragende kaffe, dyrket i højder på over 1.50 0 meter, på små kaffefarme, der nøje håndplukker kaffebønnerne. Colombia er den 3. største kaffeproducent i verdenen, og den største producent af Arabica-bønner. Kaffebønnen som anses for at være den mest eksklusive kaffebønne

Juan Valdez – inkarnationen af colombiansk kaffe

Mange husker sikkert den afrikanske kvinde i profil, der herhjemme kendetegnede Cirkelkaffe (som i øvrigt vist er meget moderne igen).

Colombias pendant hertil er kaffefarmeren Juan Valdez, der blev grundlagt i 1958 af Federación Nacional de Cafeteros (FNC) som et led i en meget virksom markedsføring af colombiansk kaffe.

Formålet dengang var primært at sætte fokus på ren colombiansk kaffe og differentiere det fra kafferblandinger af forskellig nationalitet. Den fiktive karakter Juan Valdez, som oftest var i selskab med sit tætpakkede æsel Conchita, blev imidlertid så stor en reklamemæssig succes, at det spredte sig globalt.

Colombiansk kaffe fik ukritisk et godt ry og i dag er brandet Juan Valdez ikke blot en reklamekarakter, men også en kaffevirksomhed, som sælger og/eller har kaffebarer i lande som USA, Spanien og en række syd- og mellemamerikanske lande.

FNC – kaffesammenslutning på godt og ondt


Colombia har, som efterhånden mange andre kaffeproducerende lande, også en forening, der varetager farmernes interesser og ikke mindst styrer eksporten af deres kaffeproduktion.

Den colombianske udgave hedder som tidligere nævnt FNC og på mange måder er den et pragteksemplar af sin slags. For siden dens grundlæggelse i 1927, har den udviklet sig så meget, at den ikke blot repræsenterer og promoverer den nationale kaffeindustri og dens farmere. Pga. stor økonomisk vækst, har den finansieret større infrastrukturer i landet samt flere sundhedscentre af forskellig art.

I praksis er FNC ejet af dens medlemmer – dvs. over 500.000 mennesker. Men selvom foreningen står stærkt, er der også en bagside af medaljen. For netop dens styrke og oprindelige funktion, er også i nogle aspekter dens svaghed. Varetagelsen af flere hundrede tusinder af medlemmers interesser indenfor kaffedyrkning giver dem muligvis optimale omstændigheder til at producere og sælge.

Men de mere kvalitetsbevidste forbrugere argumenterer for, at det går på kompromis med kaffekvaliteten, da der ikke synes at være større kvalitetskrav til medlemmerne. Det er selvfølgelig et stort dilemma fra et menneskeligt perspektiv, da vilkårene nok er hårdere i Colombia og faren ved at falde udenfor fællesskabet kan have større konsekvenser for den enkelte på flere planer.

Områder/farme

Colombia er et af verdens mest og måske også bedste kaffeproducerende lande. Som følge af det, spænder landet også vidt over flere smagsnuancer – alt fra tunge og chokoladelignende nuancer til de mere søde og frugtige af slagsen.

Nedenfor finder du fem udvalgte områder, som skiller sig ud på forskellige måder blandt Colombias mange kaffeområder og regioner.

  • Cauca – regionen er kendt for de meget gunstige dyrkningsvilkår i kraft af et meget stabilt klima året rundt. Den ligger tæt på ækvator og Stillehavet, men har nogle omgivende bjerge, der beskytter området mod for meget luftfugtighed. Samtidig bidrager den vulkaniske jord og undergrund til stabilitet i dyrkningen. Dyrkningshøjder: 1700-2100 m.
  • Huila – endnu en region med god dyrkningsjord og geografi. Regionen producerer meget komplekse og frugtige kaffebønner, der særligt egner sig til filterkaffen. Dyrkningshøjder: 1250-2000 m.
  • Quindio – en af de mindre regioner, der til gengæld er ret modtagelig overfor klimaforandringer – både kort- og langsigtede. Mange farmere har af samme årsag skiftet erhvervet ud fra kaffeproduktion til f.eks. citrus- og nøddeproduktion. Regionen er desuden hjemsted for en kaffe temapark samt en årlig kaffefestival. Dyrkningshøjder: 1400-2000 m.
  • Caldas – historisk set en af Colombias bedste kafferegioner. I nyere tid er der dog kommet øget konkurrence fra de øvrige regioner. Regionen er hjemsted for FNC’s forskningscenter (National Coffee Research Center), som er betragtet som ledende indenfor sit felt med forskning af talrige aspekter af kaffedyrkning. Dyrkningshøjder: 1300-1800 m.
  • Santander – en af Colombias første eksporterende kafferegioner. Regionen dyrker kaffebønner ved relativt lave højder (1200-1700 m) og smagen bærer derfor i retning af en tung og sødlig oplevelse, som mange gerne bruger i espressoer eller blends. Dyrkningen i regionen foregår med vægt på naturens vilkår og regionens farmere er derfor i stor stil certificeret af ”Rainforrest Alliance” – noget som får mere og mere betydning i tider med klimaforandringer.

Indlægget er skrevet med inspiration fra James Hoffmanns kaffebog ‘The World Atlas of Coffee’, som også kan læse mere om her på siden og eventuelt købe hvis du ønsker yderligere information om andre af verdens kaffer.

colombia groenne kaffeboenner

Jeg håber at dette afsluttende indlæg gav jer et bedre indblik i Colombias kaffedyrkning, og at de forskellige lande, som vi har dækket, har givet en idé om hvad du eventuelt skal kigge efter når du vælger kaffe. Det kan være en jungle af vælge den rigtige bønne, og til syvende og sidste handler det jo om smag og behag. Håber derfor at indlæggene om ikke andet har kunne fungere som rettesnor for hvilke lande og bønner, der kan være spændende at kigge nærmere på for dig.

Det bedste colombianske kaffe

Colombia har deres ‘The Colombia Federation of Coffee Growers’ hvilket er et forbund der hjælper kaffebønnerne med at få deres kaffe behandlet og distribueret ud til resten af verdenen. Desværre har forbundet den ulempe at de følger gamle og rigide regler omkring indsamlingen og distributionen af kaffe. Det betyder at selvom en kaffe fra én farm er fuldstændig fantastisk, så kan den blive blandet sammen med en middelmådig kaffe fra en anden farm, når den skal igennem forbundets behandling. 

Men hos Kaffeteriet er det altid den fuldstændig fantastiske Colombia kaffe du får. Vores kafferisterier handler nemlig udenom forbundet, og direkte med den enkelte kaffefarm. Alle kaffebønnerne bliver nøje udvalgt i samarbejde med kaffefarmen, så det kun er den højeste kvalitet af kaffebønner der bliver brugt. Det er den måde at arbejde for god specialkaffe som vi gerne vil hjælpe på vej.

Holy Bean – Colombia Finca La Trinidad

Holy Bean har etableret en ‘direct trade’ aftale med Coffeegrowers. Denne aftale skal sikre en bedre kvalitet, samt i sidste ende en bedre pris for kaffen til kaffebønnerne og kooperativet. Man kan virkelig smage at denne kaffe er fra den øverste hylde. Masser af smag. Helt balanceret, noter af karamel og med en tvist af appelsin. Utroligt at kaffe fra naturens side kan smage så godt!

Et fantastisk kaffeområde i Colombia

Finca La Trinidad kommer fra området Cauca i Colombia. Området med sine 29000 km2 er ikke det største i Colombia – tilgengæld råder det over nogle af de bedste kaffer i verden.  Man finder adskillige vulkaner her, og jorden er notorisk kendt for at være yderst frugtbar med de optimale vækstbetingelser. Vi har selv prøvet at grave vores fingre ned i den og plante kaffe. Den er fed og rig – helt optimal for små skrøbelige kaffeplanter. Her vokser kaffen typisk i 1850 -2000 meters højde, hvilket er ret højt for kaffe. Kombination af jordforhold og et perfekt mikroklima gør dog at planterne vokser perfekt.

KaffeMekka – Colombia Excelso fra Andesbjergene

I de høje Andesbjerge vokser denne helt fantastiske kaffe, som er klassificeret som den højeste kvalitet i Colombia.

Til denne kaffe er det kun de modne bær der er brugt, og derfor har den en rigtig god naturlig sødme, samt et minimum af bitterhed. 

Colombiansk kaffe af højeste kvalitet

  • Excelso = højeste klassificering
  • 100% arabica kaffebønner af sorten Caturra, Typica, Bourbon
  • Højde 1900 – 2300 meter over havets overflade
  • Efterhøstbehandling: vasket
  • Risteprofil: American Light City
  • Velegnet til: stempelkande, tragt, kaffemaskine, Chemex mokkakande, Aeropress

God klassisk smag af colombians

God klassisk kaffe med noter af nød og en fin syrlighed der giver kaffen en friskhed. Du kan drikke den som den er eller med mælk. Syren gør at den ikke “drukner” i mælken, 

Al smagen kommer fra naturens side – der er intet der tilført, så den smagsoplevelse du får kommer udelukkende fra kaffebønnerne.

The Coffee Collective – Edilfonso Yara

Når en kaffe fra Colombia rammer rigtigt så er det en fantastisk oplevelse at drikke den. Edilfonso Yara rammer helt rigtigt! Den har en helt perfekt sødme og helt cremet når man drikker den. Syren er perfekt afstemt, hvilket giver kaffen en ekstra dimension, og gør den spændende. Smager man efter så har syren et hint af grønne druer, og sødmen en snert af kanel, uden at det bliver mere end i eftersmagen. Meget spændende kaffe!

The Coffee Collective har købt et lille parti af denne kaffe, så det er helt unikt at den er på vores shop. Kaffen er opkald af Edinfonso Yara, hvis kaffegård ligge 1690 meter over havets overflade.

Kaffe fra Edinfonso Yara

Han dyrker Arabica af sorten Caturra, som fra naturens side er sød og rund i sin smag. Edilfonso Yaras smag er helt naturlig uden at der er noget tilsat. Smagsoplevelserne er derefter fremelsket af The Coffee Collective i risteprocessen.

The Coffee Collective betaler 195 % over markedsværdien for denne kaffe for at sikre at kvaliteten er i top. De besøger jævnligt alle de kaffefarmere de samarbejder med, for at tilse og sørge for at  alt går rigtigt til. På den måde sørger sikrer de sig, at deres kaffer er helt i top, og derfor er de blandt Danmarks bedste kafferisterier.  

Nyd Edilfonso Yara på: Stempelkande, tragt, AeroPress, Chemex

  • Vægt: 250 g.
  • Land: Colombia
  • Højde: 1690 over havets overfalde
  • Type af kaffebønne: Arabica, Caturra
  • Kaffeudtryk: klassisk med en tvist
  • Smagsoplevelser: grønne druer og en snert af kanel
  • Ristning: Mellem

Tip: Du kan bl.a. kende en god kaffe på at selvom den er blevet helt kold så smager den stadig godt. Glem din kop kaffe ved computeren, og test det selv! 🙂

0 Shares:
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *