Menu
0

TEST: Espro stempelkande vs. Bodum stempelkande

Opdateret d.

espro vs bodum

At brygge kaffe på en stempelkande kender de fleste til- og med god grund. Bryggemetoden er nem at gå til, brygger god kaffe og designet, går man sjældent galt i byen med, men hvilken stempelkande-passer bedst til din livsstil, dine krav, dine behov, og hvordan får DU let god kaffe?

God kaffe kræver grundige overvejelser, men følg disse råd og du vil være et skridt nærmere den gode kop kaffe.

  • Filtrer dit vand for kalk. Kalken fra det danske hanevand lægger en dæmper på kaffens aromaer.

  • Hold dit udstyr pinligt rent. Skil altid hele stempelkanden fra hinanden, og rengør alt efter brug.

  • Køb en god kværn. Køb en efter dit behov. En god kværn til sortbryg vil være Wilfa Svart kaffekværn eller Baratza Encore.

  • Køb god kaffe. Se efter hvilket land kaffen kommer fra- region, og kaffens sort må også meget gerne stå beskrevet på posen.

  • Køb en god og nøjagtig kaffevægt.

 

Bodum Chambord stempelkande - God kaffe let at lave

 

Bodum stempelkande

Bodum Chambord stempelkande. "Den klassiske". 

Stempelkanden man ikke kan komme udenom.

Jeg har drukket spandevis af kaffen fra netop denne klassiske kaffebrygger.
I midt 70'erne lancerede Bodum Chambord stempelkanden, og successen fra den gang holder stadig den dag i dag.
Kanden er uhyre enkel at bruge. Kværn 60 gram kaffe ( groft) pr. liter vand, du bruger. Hæld vandet over og lad kaffen trække i 4 min. Når de 4 min er gået, rører du rundt i kaffen og fjerner "det hvide lag" der har lagt sig på toppen (dette er bittert), og wupti så er der god kaffe.

Min vurdering

Hvis du skal have en stor mængde, god, fyldig kaffe relativt hurtig, så er Bodum stempelkanden et rigtig godt valg.

Der er dog nogle obs-punkter, som du skal være opmærksom på:

  • Bryggeren holder ikke kaffen varm særligt længe, men tids nok til at dine gæster kan få varm kaffe. Ellers kan du hælde kaffen over i en termokande.

  • Kanden efterlader en del mikrogrums i de sidste kopper.

  • Kaffen overekstrahere lettere ved denne brygmetode, da brygningen ikke stopper på grund af den måde, filtrene er lavet på. Hullerne er simpelthen for store, og det gør, at vand og kaffe fortsætter med at være i kontakt i for lang tid. Jeg forsøgte at smage på kaffen efter den havde stået en halv time i kanden, og kaffen smagte en del mere bittert.
    Ekstraktion er, hvor meget af den brugte kaffe du i sidste ende får opløst i dit vand.

 

Espro stempelkande - "Nyfortolkningen"

 

espro-stempelkande

"Nyfortolkningen" indenfor stempelkander.

Espro er et canadisk firma, der står for en af de største nyskabelser inden for stempelkaffer de seneste mange år.

Modsat filtrene i Bodums stempelkander, så har Espro nemlig valgt at nytænke det hele. Det er der kommet et helt nyt design ud af. Filteret består af to dele der er henholdsvis 9 og 12 gange finere end det typiske metalfilter.

Filtrene i Espros stempelkander.

Filtrene skulle, ifølge firmaet, stoppe netop ekstraktionen efter endt brygning,men efter at kaffen har stået i kanden i over en time, kunne jeg godt ane en lille overekstrahering, men den var minimal i forhold til Bodums kande.

Udenom stempelfiltret sidder en silikonering, der gør at stemplet slutter helt tæt med kanden og tillader kun meget lidt kaffegrums at komme ud efter brygning.

Et stort plus foruden filtrene er, at kanden er designet med dobbeltisolerende metal, der gør,at den holder kaffen varm længere end en klassisk Bodum kande.

For at toppe lækkerheden har Espro valgt at designe kanden meget stilrent- hvilket vil tiltale mange.

 

Testvinderen er

☕ Espro stempelkanden

Esprokanden er absolut en god stempelbrygger. Den brygger renere, mere afbalanceret kaffe og holder det varmt i selve kanden.

En anden afgørende ting for mig som kaffeenthusiast, er at du med denne brygger kan eksperimentere med kværningsgraden og opnå anderledes resultater uden, at der kommer ret meget grums i din kaffe.

Et lille skår i kaffeglæde er dog vægten på 1 liters kanden. Den vejer 1,2 kg. og er umiddelbart ikke så håndterbar, som jeg kunne ønske mig. Hvis jeg skulle erhverve mig en esprokande til stempelbrygning, vil jeg købe modellen med 530 ml. Den er knap så tung og mindst lige så flot.

Du kan købe Espro stempelkande her.

--

Skrevet af Brian Palmfeldt.

Jeg ELSKER kaffe. Jeg ELSKER at nørde og eksperimentere med kaffe. Det har resulteret i at jeg i dag har min egen blog på www.b-coffee.dk.


Del dette indlæg


Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Kommentarer skal godkendes, før de bliver vist. På den måde undgår vi en masse spam-kommentarer.


Kundeudtalelser

Simon

Hurtig levering, tryghed i handlen, kvalitets vare og så til en god pris, det er alt hvad man kan forlange. Kaffeteriet.dk opfylder alle disse og i høj grad. Desuden har de en enorm viden om kaffe, som de hjertens gerne deler ud af.

Mette

Jeg har handlet hos Kaffeteriet flere gange. Altid en meget positiv oplevelse. Lækre produkter samt en service på et højt niveau. Og hver gang har der været en lille personlig hilsen med i pakken - SÅ skønt :)

Marianne

Vi bestilte varer på Kaffeteriet.dk, men var bekymrede for, om vi kunne få leveret, før vi skulle på ferie. Så vi sendte en mail og forklarede, at vores bestilling hastede. Varerne ankom dagen efter med et personligt postkort, hilsen fra Peter, der ønskede os god ferie!


Vi udsender 1-3 gange i måneden.