Menu
0

Nørden jagter verdens bedste AeroPress opskrift

Opdateret d.

AeroPress i brug, til en kop kaffe

Det er onsdag. Børnene er lige knap faldet i søvn. I aften skal jeg hente kaffebønnerne til mit næste blogindlæg om AeroPress. Hele dagen igennem har jeg tilrettelagt mit kaffeindtag, sådan at kroppen/hjernen er fuldt ud fokuseret på at nørde igennem. Denne gang med opskrifter fra verdensmesterskaberne i AeroPress. WOW.

Jeg åbner posen, og straks begunstiges mine smagssanser af frugtige og chokoladeagtige aromaer. Mmmm...

Når jeg brygger, så skal det være så enkelt som muligt. Og det er den samme filosofi der ligger bag opfindelsen af AeroPressen. Opfinderen - Allan Adler var træt af hele tiden at skulle brygge 6 eller 8 kopper kaffe, og bruge lang tid på det for så at hælde halvdelen ud, hvis han ikke havde gæster. Dengang var stempelkanden og Melitta filteret nemlig de foretrukne brygningsmetoder- og begge tog flere minutter. Derfor opfandt han bryggeren, der kunne brygge en enkel kop af gangen og langt hurtigere, hvilket ifølge Adler gjorde kaffen betydelig mindre bitter og mere fyldig.

AeroPressen er inspireret af stemplekanden og brygning gennem en tragt, der på det tidspunkt var de foretrukne brygmetoder.

Det er uden tvivl dens nemhed, der har gjort den populær og dens evne til at lave konsistente brygninger. Derudover indeholder brygmetoden et hav af muligheder for at eksperimentere med formalingsgrad, trækketid og filtrene, og et stort plus er, at kaffen sjældent bliver bitter på grund af kontakttiden mellem kaffe og vand, som oftest er relativ kort.

AeroPress

Hvordan brygger jeg en god AeroPress?

Som ny AeroPressbruger er det en stor hjælp at have nogle opskrifter at læne sig opad. Her er siden: www.worldaeropresschampionship.com/ en stor hjælp, fordi opskrifterne er tilpasset, meget nøjagtige og systematisk beskrevet.

Paulina Miczka, verdensmester i 2017

(35 g kaffe, 370 g vand ved 84 °C)

  • 35 g kaffe, kværnet groft i omvendt AeroPress.
  • 150 g vand hældes over på 15 sek.
  • Fra 0:15 to 0:35, rør, rør, rør
  • Ved 0:35 put lågen med forvædet filter på AeroPressen
  • Ved 1:05-roter AeroPressen, og begynd og pres. Stop med at, presse ved 1:35. Du skal nu have 90 ml koncentreret kaffe.
  • Tilføj 160-200 g varmt vand.

Filip Kucharczyk - verdensmester i 2016

(35 g kaffe, 250 g vand ved 81 °C)

  • 35 g kaffe, medium kværnet i omvendt AeroPress.
  • 150 g vand hældes over på 15 sek.
  • Rør 30 sek. .
  • Skru låget på, vent 1 min.
  • Vend AeroPressen, giv den et forsigtigt, ryst, og tryk i bund.
  • Fortynd med 100 g vand, 81 grader.

AeroPress

Nørdens dom

Ovenstående opskrifter fokuserer både vandets temperatur, kværningsgraderne, og tilføjelse af vand til sidst. Alle tiltag, der påvirker ekstraktionen (udtrækket) af koffein og aromaerne (det vi kan dufte efter brygning) i brygmetoderne. Smagsmæssigt fremhævede begge opskrifter en utrolig sødme og et frugtrigt finish i kaffen fra The Coffee Collective, som jeg brugte.

Opskrifterne er ret krævende, men rigtig sjove at lege med, når tiden er til det. Mulighederne er uendelige i forhold til at designe din egen bedste AeroPress. Dog kan en basisopskrift være et godt udgangspunkt.

Min basisopskrift

  • Forvæd filteret, og lad det dryppe af.
  • Mal 14 g kaffe (kværnet mellem til fint på min Wilfa kaffekværn)
  • Put kaffen i AeroPressen (brygger den tradionelt og ned i en glaskande)
  • Hæld 200 ml vand på, og rør forsigtigt tre gange. Lad blandingen stå i 1 min, og rør så igen forsigtigt tre gange.
  • Tryk den i bund på 40-60 sek, og nyd dejlig kaffe.

 

AeroPressen er en sublim, nem bryggadget, der laver virkelig god kaffe - så det er bare med at komme i gang derhjemme.

God fornøjelse :)

 


Del dette indlæg


Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Kommentarer skal godkendes, før de bliver vist. På den måde undgår vi en masse spam-kommentarer.


Kundeudtalelser

Simon

Hurtig levering, tryghed i handlen, kvalitets vare og så til en god pris, det er alt hvad man kan forlange. Kaffeteriet.dk opfylder alle disse og i høj grad. Desuden har de en enorm viden om kaffe, som de hjertens gerne deler ud af.

Mette

Jeg har handlet hos Kaffeteriet flere gange. Altid en meget positiv oplevelse. Lækre produkter samt en service på et højt niveau. Og hver gang har der været en lille personlig hilsen med i pakken - SÅ skønt :)

Marianne

Vi bestilte varer på Kaffeteriet.dk, men var bekymrede for, om vi kunne få leveret, før vi skulle på ferie. Så vi sendte en mail og forklarede, at vores bestilling hastede. Varerne ankom dagen efter med et personligt postkort, hilsen fra Peter, der ønskede os god ferie!


Vi udsender 1-3 gange i måneden.