Indhold
Brewista Smart Pour er det perfekte redskab til dig, der vil i gang med at lave pour over-kaffe.
Enhver, der har givet sig i kast med at lave pour over-kaffe, finder hurtigt ud af, hvor vanskeligt dette kan være med en almindelig elkedel.
De kan ikke meget andet end at varme vandet op til kogepunktet og har en stor hældetud, hvor vandet fosser ud i store mængder.
Pour over-kaffe kræver det modsatte: præcision og kontrol. Dette leverer Brewista Smart Pour.
Find produktet hos følgende forhandlere
Hvorfor Smart Pour?
Denne elegante elkedel kan regulere temperaturen, så man altid brygger kaffe ved den rigtige temperatur, som er mellem 92 og 96 grader celsius.
Samtidig har kedlen en svanehals, så man kan hælde vandet præcist og i mindre mængder, som pour over-kaffen kræver.
Selv bruger jeg denne elkedel til dagligt og har stor gavn af dens mange fordele: Den præcise svanehals, temperaturreguleringen og dens evne til at holde ens kogevand varmt.
Brewista Smart Pour er også et nøk op i pris ift. til de elkedler, man normalt har hjemme i husholdningen, men leverer resultater på et helt andet niveau, når du skal brygge med f.eks. V60 eller Chemex.
Hvis du har købt en kaffebrygger til pour over-kaffe (V60, Chemex, Kalita Wave, Bodum Pour Over), så er det en rigtig god investering med en kedel som Brewistas her.
Hvis du primært laver stempelkaffe, espresso eller noget helt tredje, så er elkedlen måske ikke for dig, da hældetuden egner sig klart mest til pour over-kaffe.
Personligt synes jeg dog også den egner sig ret godt til tebrygning, da temperaturreguleringen virkelig er god her.
Grøn te skal f.eks. kun brygges ved 74-79 grader celsius – som der endda er en lille oversigt over på elkedlens base.
Elkedler i Brewista-familien
Brewista Smart Pour er den ældre version af elkedlen Smart Pour 2. Samtidig har Brewista også en dyre elkedel, Brewista Artisan.
Forskellen på den ældre model er til dels basen, den står på, der har knapper og et digitalt display, hvor både Smart Pour 2 og Artisan har et mere stilrent display og berøringspanel.
Yderligere er Artisan i et design med træ på både låget, håndtaget og bunden af kedlen. Brewista Smart Pour har en kapacitet på 1,2 liter, har et lækkert ergonomisk håndtag og er generelt rigtig fed at brygge med.
De to andre af Brewistas elkedler har lidt flere funktioner, men Smart Pour matcher de fleste af de væsentligste funktioner, nemlig svanehalsen og temperaturreguleringen.
Den er uden tvivl et godt valg til dig, der vil i gang med pour over-kaffe, men stadig vil have en lidt billigere model end f.eks. den nye Brewista Smart Pour 2.
Fordele
- Funktionel og elegant svanehals.
- God temperaturregulering til optimal kaffebrygning og te.
- Overkommeligt prisleje ift. konkurrenter og nyere modeller.
Ulemper
- Kræver regelmæssig afkalkning, især hvis du bor et sted med hårdt vand. Især i svanehalsen kan kalk nemt sidde fast.
- Elkedlen er ikke lige så let tilgængelig efter den nye udgave er kommet på markedet.
Hældetud, temperatur og andre fede funktioner
Brewista Smart Pour har en række fede funktioner, hvor hældetuden og temperaturreguleringen især er dem, der giver en afgørende forskel fra konventionelle elkedler.
Funktionerne
- Auto start funktion
- Display der både kan vise vandtemperatur i Fahrenheit og Celsius
- Aktuel vandtemperatur i kedlen – også når den er slukket.
- Kan holde en valgt temperatur op til en time.
- Programmering af temperaturer så du hurtigt kan brygge dine varme favoritdrikke.
- Easy Grip håndtag for maksimal kontrol
- Rustfri stål finish
- 1500W
- Ledning kan rulles ind i basen
- Gemmer sidste vandtemperatur, når kedlen er slukket, så du hurtigt kan brygge din favoritkaffe med den ønskede temperatur.
- Husk at afkalke Brewista elkedel jævnligt
Temperaturindstilling til alle behov
Brewista Smart Pour kan indstilles på alt mellem 40 og 100 grader celsius og kan endda skiftes til at måle i fahrenheit. På basens digitale display vises den aktuelle vandtemperatur i kedlen, også når den er slukket.
Temperaturen er vigtig for kaffebrygning, da den optimale ekstraktion af kaffen sker mellem 92 og 96 grader celsius. Selv varmer jeg dog stadig mit kogevand op til 100 grader, da der jo også er et vist tab af varme, når man hælder, som James Hoffmann peger på i sin V60-guide.
Men med Smart Pour har du stadig selv valget, og hvis du synes, du får bedre resultater ved f.eks. 94 grader, så er det kun godt. Jeg har endda set Aeropress-opskrifter, hvor temperaturen er nede på under 90 grader, og med Brewista Smart Pour er du rustet til det hele.
Selv bruger jeg temperaturindstillinger mest til tebrygning, og elkedlens base har en fin oversigt over optimale temperaturer for kaffebrygning og forskellige typer te.
Svanehals og kontrolleret ophældning
Elkedlens hældetud er det, der primært gør den fantastisk til pour over-kaffe. Med den lange, tynde svanehals kan du hælde vand op præcist, når du brygger kaffe. Den giver en god kontrol under brygningen, også når filtret skal gennemvædes, inden brygningen starter.
Samtidig er det en mere kontrolleret og mindre mængde vand, der løber ud end en konventionel elkedel, og en lille justering af hældningsgraden på kanden gør, at du nemt kan justere hastigheden, hvormed vandet løber ud.
En god elkedel med svanehals er det bedste våben i dit pour over-arsenal og ser også godt ud på køkkenbordet.
Auto start og gemte temperaturer
En anden af kedlens gode features er dens auto start-funktion. Hvis du er lidt sløv til at komme ud af sengen om morgenen eller du måske ikke har et stort overskud tidligt på dagen, så kan Brewista Smart Pour indstilles til at gå i gang med at koge vand på et bestemt tidspunkt.
Kombiner det med en kaffekværn som f.eks. Wilfa Svart Aroma, hvor man kan opbevarer bønner i bønnebeholderen og indstille til at kværne en bestemt mængde bønner, så er du udrustet til en perfekt start på dagen.
Du skal såmænd bare stavre hen til køkkenbordet og trykke på en knap, så der bliver kværnet bønner for dig, og så har du både vand klart til at brygge med og friskkværnede bønner.
Denne feature er ganske nem at indstille, man skal bare huske ikke at tage stikket ud af elkedlen, fordi ellers nulstiller den det digitale ur, og så kan man stå skuffet med koldt vand om morgenen.
Heldigvis gemmer kedlen den sidst brugte temperatur, så det kogte vand er stadig kun et tryk væk.
Ergonomisk håndtag, praktisk låg og finish i rustfrit stål
Brewista Smart Pour kommer med et lækkert ergonomisk håndtag, der er rigtigt fedt at bruge. Samtidig har den et stort låg, der kan tages helt af, hvilket er meget praktisk og gør den nem både at tømme og fylde.
Kedlen føles generelt meget holdbar og har et finish i rustfrit stål. Svanehalsen kan måske se lidt skrøbelig ud, men er det overhovedet ikke. Min egen udgave har nogle år på bagen og har overlevet to flytninger.
Den er også blevet brugt flere gange dagligt og fungerer stadig rigtig godt, såfremt man får den afkalket regelmæssigt. Det er generelt en holdbar elkedel, der er virkelig fed at brygge med.
Elkedlen i hverdagsbrug
Generelt får Brewista Smart Pour pæne ord med på vejen, når den bliver anmeldt. Flere brugere af kedlen peger på hældetudens gode evne til nemt at kontrollere mængden og flowet af vand.
Nogle peger på at elkedlen er lidt langsom til at varme vand op, og dette kan jeg godt tilslutte mig. Jeg har selv brugt denne elkedel igennem nogle år, og det er ikke den hurtigste kedel i verden.
Det hjælper dog, hvis man sørger for, den bliver regelmæssig afkalket. Selv synes jeg det er en rigtig fin kedel, der holder rigtig fint igennem dagligt brug. Brewista Smart Pour er klart anbefalelsesværdig.
Konkurrenterne til Smart Pour
Der er en lang række elkedler derude, og derfor er der også en lang række alternativer til denne elkedel. Jeg vil dog her fremhæve tre modeller.
Brewista Smart Pour 2
Den nye version af Smart Pour har grundlæggende de samme funktioner som gamle, men kommer med en ny smart base med berøringsflade, der minder om den på Brewista Artisan.
Denne elkedel fremstår altså i et mere elegant design end den gamle Smart Pour, der har et lidt klodset udtryk med dens knapper og orange display på basen.
Smart Pour 2 koster dog også lige i omegnen af de 1000 kr., hvor den gamle model er lidt billigere, men den er heller ikke lige så let tilgængelig længere. Smart Pour 2 er et godt valg, hvis du går lidt mere op i designet, samtidig med den er nemmere at fremskaffe.
Hario Buono
Hario er et japansk firma, der står bag den succesfulde kaffebrygger V60. Deres elkedel til pour over-kaffe er efter min mening en af de flotteste rent designmæssigt.
Den kan fås i nogle forskellige modeller i forskellige prisklasser. Den billigste version er en kedel til komfuret. Her er altså ingen temperaturstyring eller andre features.
Buonoen kan dog også fås som elkedel i to versioner. En uden temperaturstyring og en med. Ingen af dem har dog lige så mange features som Brewista elkedlen og begge er noget dyre ift. de få funktioner, de har, men man kan til gengæld lidt oftere finde dem på tilbud.
Læs om Hario Buono
Fellow Stagg Pour Over
Igen en virkelig flot elkedel rent designmæssigt med et meget markant udseende. Denne elkedel har endda vundet Red Dot Design Award i 2018.
Den kommer ligesom Hario Buono både som kedel til komfuret og som elkedlen. Elkedlen har temperaturstyring med 1-gradsintervaller, men er også i den dyre ende rent prismæssigt.
Læs om Fellow Stagg Pour Over
Smart Pour som den smarte løsning
Helt overordnet er Brewista Smart Pour den perfekte løsning til dig, der vil lave god pour over-kaffe. Temperaturstyringen og svanehalsen gør at Brewista Smart Pour er en liga over konventionelle elkedler og giver dig lige den præcision, som du står og mangler til din V60 eller din Chemex.
Samtidig har elkedlen en masse andre funktioner, som f.eks. dens auto start, som ikke kan findes til en tilsvarende pris. Overordnet et rigtig godt produkt, som du kan klikke her for at tjekke ud.