Indhold
Efter en nylig rejse til Indonesien, hvor jeg smagte nogle fantastiske kaffer brygget med kærlighed og omhu, besluttede jeg mig for, at jeg også selv ville forsøge at gå bare lidt mere op i det sorte guld, som jeg nyder hver evig eneste dag.
Lad mig sige det, som det er: Jeg er vel det, man kan kalde for en novice, når det kommer til kaffebrygningen, og jeg havde derfor meget at lære! Så da jeg endelig tog mig sammen til at investere i en ordentlig kaffegrinder, besluttede jeg mig samtidigt for også at købe Coffee Collectives bog God kaffe – Grundbog for kaffeelskere.
Overskuelig og informativ
Først og fremmest skal det nævnes, at der er tale om en smuk bog: Den kommer som hardback, er trykt på kvalitetspapir og er fuld af smukke billeder, der virker som små åndehuller i den megen information.
Bogen er sat meget simpelt op med bare fem egentlige kapitler, der hver især indeholder en række underoverskrifter. Herudover følger et super anvendeligt register, der gør det let at genfinde gode facts.
Kaffe og vin
Bogen starter ud med et kort kapitel om, hvordan man måske kan tænke kaffe på en ny måde. Forfatterne foreslår her, at forbrugeren prøver at sammenligne kaffe med vin. Mange danskere går op i hvilken vin de drikker. De fleste er langt fra professionelle, men de størstedelen har en grundviden om vin.
Fx er de fleste klar over, at man ikke kan forvente meget af en vin, hvor etiketten kun fortæller hvilket land den er fra. Med vin vil man, som minimum, gerne vide hvilke druer der er blevet brugt og hvilken vingård der har produceret vinen.
Når det kommer til kaffe sætter den gennemsnitlige forbruger meget få krav. Langt størstedelen af den kaffe, der bliver solgt i supermarkederne bærer ingen indikation på, hvem der har dyrket kaffen, eller hvordan den er efterhøstbehandlet.
Ja, meget består endda af kaffe fra vidt forskellige verdensdele. Det er næsten umuligt at forestille sig, at nogen ville købe en vin, udelukkende på baggrund af en viden om, at den bestod af druer fra Afrika og Mellemamerika, men når det kommer til kaffe, stiller vi knap så mange krav.
Desuden behandler mange af os kaffen som et billigt og hurtigt koffeinfiks, i stedet for at smage på kaffen. Også her har den gennemsnitlige forbruger langt flere holdninger, når det kommer til vin, end når vi taler om kaffe.
Der er også steder, hvor de to ikke lader sig sammenligne helt så let. Fx har man produceret og drukket vin i langt længere tid, end kaffe, hvorfor kulturen omkring vindrikning er langt mere udviklet end den man møder i kaffens verden.
Og det er jo netop det, kaffenørder som Coffee Collective prøver at ændre med en bog som denne. Derfor er det også helt naturligt, at kapitlet om vin vs. kaffe følges op af et kapitel om, hvordan man smager på kaffe. Her forklares det både, hvordan man skelner mellem smagene og hvordan man skelner de forskellige dufte fra hinanden.
Her – som i resten af bogen – nøjes forfatterne ikke med den helt grundlæggende og basale viden, men gør sit for at give et fyldestgørende indblik i, hvordan vi smager kaffen. Informationen kan derfor godt blive lidt tung til tider, men det afhjælpes af et ret udtalt brug af illustrationer og smukke billeder, hvilket jeg synes er en ret god detalje ved bogen! Det gør både, et informationen bliver lettere at forstå, og at man har noget at dvæle ved mellem den megen fakta.
Fra mark til morgenbord
De tre kapitler, om bonden, risteren og baristaen, har jeg især nydt at læse. Herunder et enormt godt – og vigtigt – afsnit om kaffeetik. Ud over de etiske overvejelser i forbindelse med kaffeproduktion, kommer forfatterne vidt omkring. Bl.a. forklares der om arter og sorter inden for kaffe, om forskellige former for efterhøstbehandling, ristningsmetoder og ristningsgrader, samt diverse bryggemetoder.
Afsnittet om bryggemetoder, er nok det, der har været mest anvendeligt i min dagligdag. Her gennemgår forfatterne ’opskrifterne’ på syv forskellige bryggemetoder (stempelkande, aeropress, tragt/filter, filtermaskine, vakuum, mokkakande og espressomaskine), og hvordan man opnår det bedst mulige resultat med hver af metoderne. Et bredt udvalg af bryggemetoder er altså repræsenteret, selvom espresso nu får mest spalteplads.
Herudover følger et afsnit om, hvordan man skummer sin mælk til perfektion, samt hvordan man laver kunstfærdige snirkler med den, når man hælder den over sin perfektbryggede kaffe. Selv brygger jeg fortrinsvist stempel, filter og mokka i min hverdag, og her har opskrifterne hjulpet mig til at opnå et bedre resultat, end jeg gjorde før.
Fx har jeg lært, at det er en god idé at koge sit vand inden man kommer det i sin mokkakande. På den måde undgår man, at kanden når at blive så varm, at den skolder den første kaffe, der drypper op i kanden.
God starterbog!
Coffee Collectives bog har givet mig svar på alle de spørgsmål jeg gik rundt med og meget mere! Bogens forfattere formår efter min mening at bringe ret nørdet viden om ret komplekse processer ned på et plan, hvor helt almindelige mennesker også kan være med, fx vha. hjælpeillustrationer. Bogen indeholder desuden en masse smukke billeder, som giver læseren lidt at dvæle ved mellem de mange informationer.
Man skal dog huske på, at bogen er udformet og skrevet af de fire gutter, der driver Coffee Collective og at der altså kan være egeninteresser på spil. Forfatterne er oftest meget ærlige omkring, at de skriver med udgangspunkt i, hvordan de – og dermed også Coffee Collective – mener kaffe skal være. Men nogle gange er man lidt i tvivl om, om det man læser ’bare’ skal informere, eller om det også skal reklamere.
Fx i førnævnte kapitel om kaffeetik. Her nævner bogens forfattere de forskellige mærkninger, som en kaffe kan nå. Samtidigt antydes der, at nogle af mærkningerne, såsom Fairtrade-mærket godt kunne stille mere ambitiøse krav, og at Coffee Collective derfor i stedet selv handler direkte med de bønder, der producerer den kaffe, de bedst kan lide, og tilbyder dem en pris, der er højere end den bonden ville have fået for sælge sin kaffe som Fairtrade.
På den måde kan Coffee Collective, forhåbentligt, sikre sig en endnu bedre standard, end den givne mærkning ville have sikret dem, samtidig med at bonden får en bedre pris for sin kaffe, end Fairtrade mærkningen ville have sikret ham. Denne model kaldes Direct Trade, og har faktisk også sit eget mærke.
Når man læser information som denne, vil de fleste nok mene, at Coffee Collectives forretningsmodel er helt vildt sympatisk. Og det er den skam også! Men havde man behøvet at nævne sit eget navn? Og hvorfor ikke også nævne andre producenter, der har anlagt samme forretningsstrategi, for Coffee Collective er ikke de eneste kafferistere, der bruger Direct Trading. Eksempler kunne her være kafferisterne Intelligentsia eller Counter Culture Coffee. Ja, faktisk alle kafferisterier, der sælger kaffe med det nyere Direct Trade-mærke.
Svaret er selvfølgelig, at bogen ikke kun er en objektiv informationsbog, men samtidig er en reklame for Coffee Collective og deres produkt – den gode kaffe. Og det er der, som sådan ikke noget galt i, så længe man som læser har sig det for øje. Det er dog vigtigt i samme ombæring at sige, at Coffee Collective gør sit til lade læseren vide, hvem der står bag bogen, og at der altså ikke er tale om skjult reklame. Tværtimod bekender forfatterne allerede kulør i bogens forord. Så alt i alt vil jeg klart anbefale denne bog!
