Indhold

Hvad end du har hørt startskuddet til det helt store julegaveræs eller om du skal bruge en gave en anden begivenhed, så vil os fra Kaffeteriet vil gerne hjælpe jer med at få en god plads inden slutspurten.

Vi bringer jer her 9 kafferelaterede gaveideer i tre forskellige kategorier, så du både kan finde noget til den inkarnerede kaffenørd og til de nyligt kaffeelskende. 

Tre fede gaver til kaffenørden

Hvis du kender en, der er super passioneret omkring kaffe og allerede har en masse kaffegrej, så er du nok også i vildrede om, hvad man skal give ham/hende. Her er tre gode forslag:

En flot designet tamper:

Den her gave er specifikt til kaffenørden, der brygger espresso derhjemme. Ham eller hende, du vil give gaven til, har nok en tamper i forvejen, men det er knap så sikkert, de har en tamper i et lækkert design.

Tamperen er det redskab, man bruger til at stampe kaffen med, inden man brygger et espressoshot. Man kan få disse i alverdens fede designs og med håndtag af træ og i forskellige farver.

Gå på jagt efter en tamper i et design, der passer til den, du vil give den til, og de kan tænke på dig, hver gang de laver espresso.

Fellow Prismo:

Fellow prismo

Fellow Prismo er et espressofilter til den populære brygger, Aeropress. Rigtig mange har efterhånden en Aeropress derhjemme – i hvert fald kaffenørder.

Det er en kaffebrygger, der kan bruges til at brygge en masse forskellig slags kaffe. Folkene hos Fellow har lavet dette espressofilter, så man kan komme tættere på en “rigtig” espresso med ens Aeropress.

Det sættes bare i bunden af din Aeropress og skaber et større tryk, når man skubber kaffen ud. En god gave til kaffenørden, der nyder at brygge kaffe med Aeropress.

Find produktet hos følgende forhandlere

Kaffeabonnement:

Hvis der er noget, som kaffenørder værdsætter, så er det friskristede kaffebønner. Det er sådan set det vigtigste element i at lave lækker kaffe.

Rigtig mange mikroristerier har mulighed for at tegne et kaffeabonnement, hvor man får tilsendt forskellig kaffe hver måned. Flere steder kan man også selv vælge mængde og hyppighed og også hvor mange måneder frem, man vil tegne abonnement.

Måske ved du hvilket risteri, der er din ven eller familiemedlems fortrukne?

Ellers kan du læse vores artikler om mikroristerier. I hvert fald kan du sørge for at vedkommende får lækker kaffe, så julen varer helt til påske.

Tre hjælpsomme gaver til den kommende hjemmebarista

De næste tre forslag er til den, der elsker kaffe, men som ikke har bevæget sig ind i specialkaffeverden endnu. Disse produkter er gode gaver, hvis du vil hjælpe en bekendt med at lave specialkaffe derhjemme

Wilfa Svart Aroma kaffekværn:

Det er helt essentielt at kunne kværne ens bønner lige inden brygning af ens kaffe.

wilfa svart aroma

Når kaffebønner er blevet malet, mister de nemlig deres smag og aroma virkelig hurtigt. Det norske firma Wilfa laver nogle virkelig gode og prisvenlige kaffekværne.

Deres Svart Aroma-kværn er nok den bedste kværn, du kan få til prisen og passer godt til nye hjemmebaristaer men også dem med lidt mere erfaring.

En rigtig god kaffekværn hvor der kan gå lang tid, før man føler sig nødsaget til at opgradere. 

Find produktet hos følgende forhandlere

Aeropress:

Aeropress kaffebrygger med alt udstyr

Aeropress er en kaffebrygger, der blev opfundet i 2005, men som siden er blevet helt vildt populær blandt mange kaffeelskere.

Den lille kaffebrygger i plastik er virkelig alsidig, og man kan finde et utal af forskellige måder at brygge kaffe med den på.

Den er sjov og let at bruge og giver en lækker kaffe. Samtidig er Aeropress’en virkelig nem at have med på farten. 

Find produktet hos følgende forhandlere

Hario V60 Drip Scale:

hario drip scale

De fleste har nok en måleske i hjemmet til deres kaffe, men hvis man virkelig vil gøre noget ud af sin kaffebrygning, så er en kaffevægt et godt redskab.

Rigtig mange kaffeopskrifter (også dem her på siden) forudsætter, at man har en vægt til at veje ens bønner og veje mængden af vand, når man brygger kaffe.

Særligt hvis man laver håndbrygget filterkaffe, så er det vigtigt at have styr på, hvor meget vand, man har tilsat.

Det er nemt med japanske Harios kaffevægt, der også har en indbygget timer, så man kan holde styr på gennemløbstid.

Find produktet hos følgende forhandlere

Tre forrygende gaver til enhver kaffedrikker

De sidste tre gaver vil varme enhver kaffeelskers hjerte, uanset om de er garvede hjemmebaristaer eller ej. Der er både personlige kopper og spændene læsning om kaffe.

Specialdesignet emaljekop:

Emaljekopper er blevet ret populære, fordi de til dels er perfekt at have med outdoors, men også er ret tjekkede. Uanset om man bruger sin emaljekop på teltturen eller bare udstiller den hjemme i køkkenet, så er det en fed, lille gave at give en, man holder af.

Særligt fordi der er mange steder, hvor man kan få printet et billede eller personlig tekst eller lignende på koppen. Du kan derfor give en, du holder af, en emaljekop, der altid vil få dem til at tænke på dig.

James Hoffmanns The World Atlas of Coffee

James Hoffmann er lidt af et orakel blandt kaffenørder. Han er prisvindende barista og ved virkelig alt om kaffe. Han har heldigvis valgt at skrive nogle af de milliarder af ting, han ved om kaffe ned i en bog.

Det er en bog, der beskriver kaffens rejse, hvor man følger kaffens vej som frø, plante, frugt, bønne og til sidst færdigbrygget kaffe.

Det er en guldmine af kaffeviden, og det er super interessant for alle at lære lidt om, hvor deres kaffebønner kommer fra. 

Find produktet hos følgende forhandlere

BWT Afkalkningskande

Vi er heldig i Danmark med, at vi kan drikke rent vand fra hanen, når som helst.

Men selvom vores vand er rent, så indeholder det stadig meget kalk, og dette er ikke ideelt til kaffebrygning.

For meget kalk i vandet gør, at kaffen bliver flad og tør. Det kan man heldigvis afhjælpe lidt med en afkalkningskande fra BWT, der fjerner kalk fra vandet.

Det er både godt til kaffenørden, men også til alle med en almindelig filterkaffemaskine, da det forlænger levetiden for din kaffemaskine.

Vær klædt på til julen og giv de bedste gaver

Med vores julegaveguide så er du sikker på at kunne give nogle gode gaver til dine kaffeelskende familiemedlemmer eller venner.

Samtidig undgår du det store stress med at skulle finde på gode gaveideer, fordi Kaffeteriet har klaret det for dig.

0 Shares:
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *