Indhold

I denne del af vores serie om danske risterier, så tager vi et smut til København, hvor Coffee Collective har bredt deres kaffe ud over Hovedstaden. 

Fra lagerbygning til kaffebarskollektiv

“Det startede egentlig med, at vi havde et risteri på et lager i Kastrup, i en kønsløs blikkasse med en garageport.” Sådan beskriver Klaus Thomsen, en af Coffee Collectives tre stiftere, starten på deres risteri i et interview med Vice fra 2018.

Coffee Collective startes i 2007 af Klaus Thomsen, Peter N. Dupont og Caspar Engel Rasmussen, og har siden vundet bred anerkendelse i kaffeverden, bl.a. ved at deres baristaer har vundet flere priser ved forskellige kaffemesterskaber.

De tre kaffemænd bag Coffee Collective er stadig ejere af kæden i dag, og virksomheden må også siges at være vokset en del siden starten i en blikkasse.

Da de startede i Kastrup ristede de kaffe til engrossalg, men da det ikke viste sig særlig lønligt åbnede de en kaffebar på Jægersborggade på Nørrebro, som stadig ligger der i dag og er kun én ud af deres seks lokationer.

Risteriet hører hjemme på Godthåbsgade, hvor en af de andre seks kaffebarer også har til huse sammen med deres hovedkvarter. Alle kaffebarerne ligger i København, og den lysristede kaffe er svært populær blandt københavnerne.

Kontaktoplysninger: 


Adresse: Godthåbsvej 34B, 2000 Frederiksberg

Telefon: +45 60 15 15 25

Email: [email protected]

Hjemmeside: https://coffeecollective.dk/ 

En kaffevirksomhed med fingrene i det meste

Hvis ikke det var nok at riste egen kaffe og styre seks kaffebarer, så har Coffee Collective også en masse andre spændende projekter og samarbejder.

De har samarbejdet med Mikkeller, hvor bryggeriet har brygget øl med kaffe fra Coffee Collective. De har lavet en kaffekombucha sammen med Læsk, og de har produceret en Nitrokaffe, som er en kold, boblende kaffedrik til de varme dage.

Coffee Collective har gang i en masse spændende ting og bagved det hele ligger en klar etik og ansvarlighed. Virksomheden handler så direkte med kaffefarmene som muligt, så de støtter nogle gode lokale projekter i kaffeproducerende lande og sikrer sig, at kaffefarmerne ser sig ordentlig betalt.

Folkene bag Coffee Collective har også flere rejser til deres producenter på bagen, og du er sikret en masse viden om, hvor kaffen er kommet fra.

Et smalt og skarpt udvalg af kaffe

I forhold til hvad man ser på andre risterier, så har Coffee Collective faktisk ikke et så stort udvalg af kaffe. Til gengæld går Coffee Collective utrolig højt op i kvaliteten af deres kaffe, og man ved, at det udvalg, de har, er blevet gennemtestet og kvalitetssikret.

Generelt lysrister Coffee Collective deres kaffe, så man beholder en masse af bønnernes naturlige smagstoffer. Kaffen sælges i to kategorier: Filter og Espresso.

Filter

Pris: 105-125 kr. for 250 gram

Under denne kategori finder man seks forskellige kaffer fra bl.a. Kenya, Etiopien og Guatemala. Alt kaffen her er single origin, og der er masser af information om, hvor kaffen er dyrket.

Akmel-kaffen fra Etiopien er endda navngivet efter kaffefarmeren Akmel Nuri. Så kommer man da tæt på kaffefarmeren

Espresso

Pris: 100-125 kr. for 250 gram

Her finder man fire kaffer, hvor tre af dem er single origin og den sidste er et blend.

De tre single origin-kaffer er nogle af de samme, som man finder i Filter-kategorien men ristet til espresso i stedet.

The Coffee Collective – Akmel Nuri, Øko Etiopien

Vi er så glade for Akmel Nuri! Det er intet mindre end en fantastisk kaffe, og så er den tilmed økologisk.

Når du drikker denne kaffe vil du opleve en fantastisk dybde og sødme, samt smagsoplevelser der henleder ens tanker på mælkechokolade, figen og nougat.

Syrligheden er middel, som giver den en friskhed uden at det kammer over, og så har Akmel Nuri en virkelig lækker frugtagtig sødme.Alle de kaffer vi har er uden tilført smag. De smager af det som naturen har skænket.

Kaffebonden:

Akmel Nuri køber sin farm i 2002 efter at have spinket og sparet i en årrække. Hans vision er at fremelske en fantastisk kaffe af de vildtlevende kaffeplanter, som er økologisk, og behandlet efter gamle traditioner.

Kaffen er derfor “Natural” efterhøstbehandlet, som betyder at kaffebærret har ligget ude i solen og tørret ind omkring de to små kaffebønner der ligger inde i. Sådan efterhøstbehandlede man al kaffe i gamle dage indtil man gik over til at vaske den.

Bonus info:

Der er ikke ofte at man støder på kaffe som er produceret på vildtlevende arabica kaffeplanter, men det er tilfældet her. Etiopien er det eneste land i verden hvor kaffe gror vildt. Akmel Nuri er høstet fra vildtlevende kaffebuske i Limu Kosa i Jimma, som er et område i Etiopien der er berømt for deres gode kaffe.  

Direct Trade

The Coffee Collective køber kaffen direkte fra kaffebønderne. Det gør de for at sikre en høj høj kvalitet og en fair deal. Direct Trade modellen sikre desuden at bonden får min. 25% over Fair Trade prisen. The Coffee Collective har betalt 251% over markedsprisen ($ 4,50/lb FOB) i vores handel direkte med Akmel.

Akmel Nuri er fantastisk som filterbryg på F.eks på: Stemplekande, Kaffemaskine, AeroPress, Pour Over eller Chemex

Om Etiopien Akmel Nuri

  • Oprindelsessted: Etiopien
  • Region: Limu Kosa i Jimma
  • Væksthøjde: 1.650 – 2.050 meter over havet
  • Forarbejdning: Natural

Vejledning

  • Opbevaring: Tørt, væk fra direkte sollys og ved jævn temperatur
  • Dosering: Ca. 7 gram pr. dl.
  • Vandtemperatur: 92-96 C

Finca Vista Hermosa, Guatemala

Uha den er go!

Hvis man kan lide en god klassisk kaffe med noter af nød, chokolade og et hint af mandel, så er denne kaffe lige noget for dig.

Er fortræffelig til al slags filterkaffe. Stempelkande, V60, AeroPress m.m.

Hvorfor skal du købe kaffe fra Coffee Collective 

Coffee Collective er et meget anerkendt kafferisteri og har været en del af gamet i en del år nu. Deres store fokus på synlighed i forsyningskæden er vigtigt, da du er sikker på, hvor din kaffe kommer fra, og at dem, der har groet kaffen får en ordentlig løn.

Coffee Collective vil heller ikke kun sælge en masse god kaffe, men vil også gerne udbrede mere viden om specialkaffe. Du har derfor mulighed for at tage på kurser hos dem og blive en gedigen hjemmebarista.

Et kollektiv du gerne vil være en del af

Kaffebønner i høj kvalitet, som er sourcet på en ansvarlig måde, er det, der kendetegner Coffee Collective. Du kan teste deres bønner selv eller tage på en af deres kaffebarer i København for at prøve den initiativrige kaffevirksomheds kaffe.

0 Shares:
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *