Indhold
Jeg har bestemt ikke altid været vild med kaffe (men hvem har næsten også
det?). Jeg forstod ikke hvorfor man kunne drikke noget så bittert og
samtidig have lyst til det. Det har sidenhen taget fart og min holdning er
drastisk ændret. Jeg fortæller lidt om den passion jeg i dag har for de
mørke dråber.
Fra afsky og nødvendighed…
I mine tidlige teenageår var det mig en gåde hvordan ”de voksne” kunne drikke noget, der på min tunge smagte så grimt. Ikke engang med mælk og sukker fandt jeg det særligt indbydende de få gange jeg forsøgte. Først da jeg fik fast morgenjob kort efter gymnasiet, fandt jeg ud af nødvendigheden af kaffe. Det hjalp faktisk at få lidt koffein, oplevede jeg. Men det var noget, der skulle overstås.
Efterhånden som jeg vænnede mig mere til smagen, kunne jeg tage mindre og
mindre mælk og sukker i, for til sidst af drikke det sort.
I begyndelsen var min hang til kaffe nok primært en nødvendighed de tidlige morgener, men næsten ligeså meget et socialt element. Når jeg var til familiekomsammener m.m. har det været sikkert som Amen i kirken, at der blev serveret kaffe i større mængder.
Det fik mig til at drikke mere kaffe, og med mere kaffe, fandt jeg også hurtigt ud af, at der er stor forskel på kaffe. Og netop denne konklusion vækkede min interesse for kaffe og for hvordan jeg selv kunne brygge lækker kaffe, der ikke nødvendigvis var bitter og til tider lidt harsk i smagen.
… til interesse og passion
Jeg lagde blødt ud med en billigere espressomaskine fra Kenwood og færdigmalede bønner fra supermarkedet. Jeg tænkte at det var nok for mig i starten, men jeg tog fejl. For når jeg sidder og tæller sammen i dag, kan jeg konkludere, at det har udviklet sig til en dyrere hobby – ja nærmest passion. Den ene aha-oplevelse indenfor kaffeverdenen gav mig nemlig lyst til at gå på jagt efter en ny – og sådan tog det hurtigt fart.
I dag har jeg været i gennem de første tre espressomaskiner (Kenwood, Rancilio Silvia og min nuværende Simonelli Oscar 2). Derudover har jeg fattet interesse for den gammeldags bryggemetode, pour-over med Hario V60, som giver en lidt mere ren og elegant smag end espresso (hver ting til sin tid). Den er samtidig lidt mere gæstevenlig, forstået på den måde, at jeg hurtigere kan brygge større mængder kaffe end på espressomaskinen.
Bønner og ristning
Men én ting er bryggemetoderne, noget andet er bønnerne. De har næsten selvsagt stor indflydelse på produktet man får i sidste ende. Så nørderiet på dette område fylder også forholdsvis meget.
I starten brugte jeg som sagt den formalede kaffe fra supermarkedet. Til sammenligning prøvede jeg sidenhen de hele bønner, som dog ikke var helt friskristet. Allerede her kunne jeg smage betydelig forskel. Hvis de hele bønner, som var flere måneder gamle, kunne smage så meget bedre, hvordan smager helt friskristede bønner så, tænkte jeg.
Det gav mig mod på at undersøge mulighederne for at riste sin egen kaffe. Også her startede jeg roligt ud med ristning i popcornmaskine, hvilket egentlig fungerede fint. Man fik en okay ensartet ristning af bønnerne, om end den ikke egnede sig så godt til mørkristning. Den afgørende faktor for mig, var dog dens kapacitet på ca. 75 g. pr. ristning. Dette fandt jeg i underkanten, og jeg skulle riste for ofte.
Resultatet blev investeringen i en semi-professionel kafferister, Gene Cafe, som kan klare omkring 200-230 g. pr. ristning. Den fylder en del i køkkenskabet, men den gør jobbet rigtig godt, og giver med sine varme- og tidsindstillinger gode muligheder for at variere og ”nørde” med den enkelte bønne (i godt samarbejde med app’en ”Roast Buddy”).
Med en pris på ca. 60-70 kr. pr. 500 g. kan det godt være at det er dyrere end ”almindelige” bønner fra supermarkedet, men smagen er også derefter, og du kan altid have friske bønner på hylden derhjemme.
Dagligdagsnydelsen
Hvor jeg i begyndelsen primært drak kaffe for effekten, gør jeg det i dag mere for nydelsen og smagen. Kaffen på jobbet er til sammenligning rædselsfuld, og jeg venter hellere med at drikke kaffe til jeg kommer fra job om morgenen, end at drikke det på jobbet.
For så ved jeg at jeg kan få væsentlig mere kvalitet i smagen end den ”gamle” firmakaffe. Ja, man bliver lidt nørdet (nogen kalder det ”kaffesnobbet”), men hvorfor nøjes? Jeg plejer at modargumentere med, at de jo heller ikke tager en flere dage gammel skive Kohberg rugbrød, hvis der ligger friskbagt fra bageren ved siden af.
Jeg kan sagtens se hvad de mener, hvis jeg skal være ærlig. For jeg stod som sagt selv måbende i starten over at man kunne drikke noget ”der smagte så grimt”. Så jeg ved at det primært er af uvidenhed.
Af samme grund prøver jeg at fortælle lidt om kaffen og hvordan man selv kan gøre tingene lækrere – uden nødvendigvis at skulle gøre det til så dyr en hobby som min. Man kan få relativt få penge gøre sin kaffe meget bedre.
Vil man bruge lidt tid på det, koster en popcornmaskine og en kværn til filterkaffen altså ikke det hvide ud ad øjnene. Her taler vi måske om en startpris på 5-700 kr. (ekskl. de rå/grønne bønner), og så er man altså allerede i gang med en bedre kop kaffe.
Jeg har også prøvet at lægge smagsprøver til mine kollegaer samt tilbyde dem, at riste og evt. kværne for dem (for den pris, som den grønne bønne koster mig), for på den måde at åbne deres øjne for den bedre kop kaffe og den passion jeg har omkring det. Jeg deler den nemlig meget gerne, for jeg er glad for at jeg gik på opdagelse i kaffeverdenen og opdagede (og stadig opdager) de mange finesser der ligger i den.
Af samme årsag har jeg skrevet alt det her til jer, og for mere inspiration kan I gå på videre opdagelse på bloggen her, hvor jeg og andre løbende kommer med indlæg fra kaffeverdenen.
Til dem, der måtte have interesse i mit kaffesetup fra billederne, er her en liste:
- Espressomaskine: Simonelli Oscar 2
- Espressokværn: Ascaso i-Mini 2
- Drypkande og kaffetragt: Hario V60
- Kværn til filter m.m.: Wilfa Svart WSCG-2
- AeroPress kaffebrygger
- Kafferister: Gene Cafe
