De 3 bedste kaffebryggere til din rejse

En klog mand sagde engang “At rejse er at leve”. Men det er som om det ordsprog mangler noget, når man er kaffeelsker. Når jeg rejser, betyder det ofte at jeg skal købe min kaffe i en lufthavn, eller på motorvejen. Og der er det mere reglen end undtagelsen, at den kaffe jeg køber er brygget på kaffebønner af lav kvalitet, brygget på en kæmpe industrimaskine, og har stået på en varmeplade i flere timer.

Så jeg omskriver lige det ordsprog i dag. “At rejse, med god kaffe, er at leve”. Sådan. Så er den på plads.

Og for at det ordsprog ikke skal stå alene, har jeg sammensat en liste over de bedste kaffebryggere du kan tage med på din rejse, så det bliver let for dig at rejse, med god kaffe.

Transportable håndkværne er blevet optimeret så de kan foldes sammen, skilles af eller ligefrem placeres indeni en kaffebrygger, for optimal opbevaring af kaffeudstyr på din rejse.

Rejse kaffemaskine, Metalfiltre der er genanvendelige, låg der omdanner en AeroPress til også at kunne opbevare kaffebønner i, samt termokopper med indbygget stempelkande er nogle af de opfindelser der gør kaffebrygning på rejsen lettere i dag.

Rejse kaffebrygger eller rejse kaffemaskine

En af de mest gængse ting ved en rejse kaffemaskine eller rejse kaffebrygger, er at den er udformet i et let og holdbart materiale, såsom plastik eller metal.

Ofte har en kaffebrygger til rejse ikke den største bryg-kapacitet, da den skal være kompakt så den kan pakkes ned og være let at bære rundt.

De bedste kaffebryggere til din rejse

1) Espro Travel Press. Stempelkande og termokop i én.

Jeg elsker at bruge min almindelige Bodum stempelkande derhjemme. Den giver mig en god mængde kaffe, let og enkelt. Men tanken om at medbringe en almindelig stempelkande på rejsen, er nervepirrende. Sådan en glaskande kan umuligt holde længe i baggagen.

Espro Travel Press er en stempelkande og termokop i én. Uden at gå på kompromis med kvalitet eller funktionalitet af nogle af delene. Stempelkanden er bedre end de fleste almindelige stempelkander, og termokoppen sparker røv på mange andre termokopper. Espro Travel Press benytter sig af samme teknologi som de almindelige Espro stempelkander, og leverer et uovertruffent resultat. Espro Travel Press har et patenteret dobbeltfiltersystem, hvor begge filtre er op til 12 gange finere end andre stempelkander på markedet. Det betyder: Ingen grums. Masser af smag!

2. AeroPress kaffebrygger. En af de mest populære kaffebrygger.

Jeg føler mig næsten som en af de smarte sælgere fra TV-shop, når jeg viser hvordan denne smarte plastikgadget virker. For dem jeg viser AeroPressen til, reagerer næsten lige så heftigt som et TV-shop publikum gør. Dog uden klapsalverne. Bare mere “Wow” og “Aaarh”. Og selvfølgelig lidt “Mmmm”, når de smager slutresultatet.

Jeg forestiller mig at alle der har en AeroPress derhjemme og viser den til venner og bekendte, får samme reaktioner.

Grunden til at folk reagerer så positivt på den, er at man kan lave en fantastisk kop kaffe, let og enkelt, uden brug af strøm. Du skal kun bruge kogende vand og kværnet kaffe. 

Samtidig er den åndsvagt let at gøre ren. Det er nemlig sådan, at når du brygger kaffe med en AeroPress, så skubber du et stempel igennem, som efterlader resten af kaffebryggeren helt ren. Det eneste sted du behøver at rengøre den, er på enden. Og det kan du let gøre med hånden, under lidt rindende vand.

Hvis du på din rejse, kommer forbi en god kaffebar, så er chancen stor for at du kan se dem bruge AeroPress til deres håndbryggede kaffe. Den bliver brugt i anerkendte kaffebarer, som La Cabra i Aarhus, The Coffee Collective i København, og masse andre kaffebarer, rundt om i verdenen.

AeroPress kan brygge den samme gode kop kaffe efter den anden. Eller du kan variere. Den kan både brygge en let forfriskende kop kaffe, eller en mere intens og dyb kaffe. Du bestemmer selv.

3) Hario 1-kops V60 kaffetragt i plastik. Transportabel filterkaffe.

Jeg elsker at bruge min Hario kaffetragt derhjemme. Den brygger fantastisk filterkaffe, som ingen kaffemaskine kommer i nærheden af. Men derhjemme har jeg selvfølgelig opgraderet med en flot keramisk Hario V60 kaffetragt. Den er bare ikke så handy at have med på turen. Derfor har jeg også en Hario 1-kops V60 kaffetragt i plastik.

Plastik kaffetragten kan let pakkes ned, sammen med resten af baggagen, uden risiko for at den går i stykker. Den vejer ikke en pind, er hårdfør over for slag, koster ikke alverden, og så kan du brygge direkte ned i din kop. Når du sidder ved bålet og har kogt lidt vand, så mangler du bare at kværne lidt kaffebønne, isætte et filter, og så går der ikke mange minutter før du sidder med en kop lækker kaffe i hånden og kigger på stjernerne.

Jeg håber du finder den kaffebrygger der passer bedst til din smag og din rejse.

Skriv et svar