Om os

Kaffeteriet består af et lille hold af eksperter inden for hver sit felt. Vi er dedikerede til at hjælpe dig med at brygge fantastisk kaffe derhjemme eller på kontoret. Vi tror på at man med få midler kan brygge en lige så god kaffe som man får ude i byen.

Ideen bag

God kaffe kan være svært at spotte. Vi har ofte fået spørgsmålet “hvordan ved man at det er god kaffe”, og det gav os idéen til  at starte dette website. Vi arbejder ud fra devisen at råvaren er det vigtigste – altså kaffebønnerne. Hvordan man brygger kaffen kommer altid i anden række, men det betyder ikke at det også er vigtigt. Vi vil hjælpe dig på en nem og forståelig måde med bryggemetoder og tips og triks.

Vores mål er ikke bare at have god kaffe, men den bedste som er ristet i Norden. Det er ikke tilfældigt at vi har kastet os over nordisk ristet kaffe. Lige som at det nordiske køkken vinder mere og mere frem i verden, takket vær restauranter som f.eks. Noma, så vinder nordisk ristet kaffe også frem. Mange af de små lokale gourmet kafferisterier vi har i Danmark og resten af Norden er i verdensklasse – mange af deres kaffer har fået masser af priser

I dag er det svært for mange mennesker at købe fantastisk kaffe. Man skal enten bo i en storby, eller være villig til at køre lang for den gode oplevelse. Og når man er på storbyferie skal man lede efter de små mikro-risterier, der ofte er svære at finde – især når man ikke ved hvad man skal lede efter. Nu får man mulighed for at købe kaffen i vores webshop.

Der vil altid ske en vurdering i samarbejde med risterierne, men som udgangspunkt er det de udvalgte risterier selv, som udvælger den/de kaffer der skal repræsentere deres virksomhed. De bedste risterier får på den måde en langt større berøringsflade, og får mulighed for at få deres kaffe længere ud, end før i tiden.

Kaffeteriet bliver på den måde et ”udstillingsvindue” for den gode kaffe. Vi ser det som en positiv ting for alle parter: forbrugerne har lettere ved at købe god kaffe, og får et langt større udvalg og et bedre indblik i de gode risterier rundt omkring i Norden. Risterierne får en større berøringsflade, gratis markedsføring for deres virksomhed, og bedre afsætningsmuligheder.