The Coffee Collective | Dansk Mikroristeri

I denne del af vores serie om danske risterier, så tager vi et smut til København, hvor Coffee Collective har bredt deres kaffe ud over Hovedstaden. 

Fra lagerbygning til kaffebarskollektiv

“Det startede egentlig med, at vi havde et risteri på et lager i Kastrup, i en kønsløs blikkasse med en garageport.” Sådan beskriver Klaus Thomsen, en af Coffee Collectives tre stiftere, starten på deres risteri i et interview med Vice fra 2018.

 
Vind en Aeropress

Nu har du chancen for at vinde din helt egen Aeropress. Denne Aeropress har kun været åbnet en enkel gang til billedet du ser til venstre. Når du deltager i vores gratis nyhedbrev får du ligeledes nyheder, tilbud, tips og mere i indbakken!

Du er hermed skrevet op

Luk

Coffee Collective startes i 2007 af Klaus Thomsen, Peter N. Dupont og Caspar Engel Rasmussen, og har siden vundet bred anerkendelse i kaffeverden, bl.a. ved at deres baristaer har vundet flere priser ved forskellige kaffemesterskaber.

De tre kaffemænd bag Coffee Collective er stadig ejere af kæden i dag, og virksomheden må også siges at være vokset en del siden starten i en blikkasse.

Da de startede i Kastrup ristede de kaffe til engrossalg, men da det ikke viste sig særlig lønligt åbnede de en kaffebar på Jægersborggade på Nørrebro, som stadig ligger der i dag og er kun én ud af deres seks lokationer.

Risteriet hører hjemme på Godthåbsgade, hvor en af de andre seks kaffebarer også har til huse sammen med deres hovedkvarter. Alle kaffebarerne ligger i København, og den lysristede kaffe er svært populær blandt københavnerne.

Kontaktoplysninger: 

Adresse: Godthåbsvej 34B, 2000 Frederiksberg

Telefon: +45 60 15 15 25

Email: mail@coffeecollective.dk

Hjemmeside: https://coffeecollective.dk/ 

En kaffevirksomhed med fingrene i det meste

Hvis ikke det var nok at riste egen kaffe og styre seks kaffebarer, så har Coffee Collective også en masse andre spændende projekter og samarbejder.

De har samarbejdet med Mikkeller, hvor bryggeriet har brygget øl med kaffe fra Coffee Collective. De har lavet en kaffekombucha sammen med Læsk, og de har produceret en Nitrokaffe, som er en kold, boblende kaffedrik til de varme dage.

Coffee Collective har gang i en masse spændende ting og bagved det hele ligger en klar etik og ansvarlighed. Virksomheden handler så direkte med kaffefarmene som muligt, så de støtter nogle gode lokale projekter i kaffeproducerende lande og sikrer sig, at kaffefarmerne ser sig ordentlig betalt.

Folkene bag Coffee Collective har også flere rejser til deres producenter på bagen, og du er sikret en masse viden om, hvor kaffen er kommet fra.

Et smalt og skarpt udvalg af kaffe

I forhold til hvad man ser på andre risterier, så har Coffee Collective faktisk ikke et så stort udvalg af kaffe. Til gengæld går Coffee Collective utrolig højt op i kvaliteten af deres kaffe, og man ved, at det udvalg, de har, er blevet gennemtestet og kvalitetssikret.

Generelt lysrister Coffee Collective deres kaffe, så man beholder en masse af bønnernes naturlige smagstoffer. Kaffen sælges i to kategorier: Filter og Espresso.

Filter

Pris: 105-125 kr. for 250 gram

Under denne kategori finder man seks forskellige kaffer fra bl.a. Kenya, Etiopien og Guatemala. Alt kaffen her er single origin, og der er masser af information om, hvor kaffen er dyrket.

Akmel-kaffen fra Etiopien er endda navngivet efter kaffefarmeren Akmel Nuri. Så kommer man da tæt på kaffefarmeren

Espresso

Pris: 100-125 kr. for 250 gram

Her finder man fire kaffer, hvor tre af dem er single origin og den sidste er et blend.

De tre single origin-kaffer er nogle af de samme, som man finder i Filter-kategorien men ristet til espresso i stedet.

Hvorfor skal du købe kaffe fra Coffee Collective 

Coffee Collective er et meget anerkendt kafferisteri og har været en del af gamet i en del år nu. Deres store fokus på synlighed i forsyningskæden er vigtigt, da du er sikker på, hvor din kaffe kommer fra, og at dem, der har groet kaffen får en ordentlig løn.

Coffee Collective vil heller ikke kun sælge en masse god kaffe, men vil også gerne udbrede mere viden om specialkaffe. Du har derfor mulighed for at tage på kurser hos dem og blive en gedigen hjemmebarista.

Et kollektiv du gerne vil være en del af

Kaffebønner i høj kvalitet, som er sourcet på en ansvarlig måde, er det, der kendetegner Coffee Collective. Du kan teste deres bønner selv eller tage på en af deres kaffebarer i København for at prøve den initiativrige kaffevirksomheds kaffe.

Skriv et svar