På under 1 år har ejerne af dette lille risteri og kaffebar skabt en lille perle i hjertet af den smukke fynske by, Svendborg. Lynhurtigt er ZoZozial blevet et populært sted i byen at drikke sin kaffe, og med god grund.
Bygningen, som er en gammel kunstskole er istandsat med øje for historie og den økologiske kaffe er ristet nænsomt. ZoZozial har fokus på bæredygtighed, økologi og ansvarlighed.
ZoZozials energi kommer udelukkende fra vindmøller, der bliver kun brugt rengøringsmidler som er svanemærkede og alle produkter er økologiske.