Indhold

wilfa svart aroma

Hvis du er begyndt at kværne dine kaffebønner selv, så finder du hurtigt ud af, at det er svært at gå tilbage til formalet kaffe. Du har måske en håndkværn og savner noget elektrisk, der kan kværne selv.

Eller også har du en elektrisk kaffemølle, som ikke kværner kaffen særlig ensformigt. Wilfa Svart Aroma er en super god løsning på begge problemer.

Find produktet hos følgende forhandlere

Hvem skal købe en Aroma?

Wilfa Svart Aroma er en super god kværn til dig, der gerne vil opgradere fra en håndkværn eller en kaffemølle. Den er med koniske blade og sikrer derfor ensartede, kværnede bønner.

Samtidig er den super nem at bruge. Du skal bare smide bønnerne i, trykke på en knap og kværnen klarer resten selv. Hvis du først lige er begyndt at brygge specialkaffe og leder efter en kværn, så er Wilfa Svart Aroma også et fint sted at starte. Det er måske den bedste kværn, du kan få til prisen.

Men hvis du stadig er lidt forbeholden over at bruge 800 kr. på din første kaffekværn, så findes også en ældre model, Wilfa Svart Nymalt, der er lidt billigere. Hvis du leder efter noget, du kan have med på farten, så er Aroma nok heller ikke for dig. Så vil jeg få fat i en håndkværn som f.eks. Hario Skerton.


Bønnebeholderen på Wilfa Svart Aroma har også et UV-filter, så du kan lade kaffebønner ligge i beholderen uden, at de bliver dårlige. Wilfa Svart Aroma er altså ikke kun en kværn til den, der vil nørde med sin kaffebrygning, men også til den der vil kværne bønner så nemt som muligt.

Det er dog også vigtigt at nævne, at Wilfa Svart Aroma ikke er en espressokværn. Den er god til alt fra stempelkaffe til pour over og til moka pot, men den kværner ikke fint nok til espresso. Så hvis du leder efter en espressokværn, så skal du have fat i noget andet.

Wilfa Svart-familien

Norske Wilfa har efterhånden lavet en masse fede kaffeprodukter. Hele Wilfas Svart-serie er en serie af produkter med fokus på kaffe. Udover Aroma-kværnen så findes også elkedler, kaffemaskiner og deres egen pour over-brygger.

Wilfa har lavet disse produkter i samarbejde med norske barista Tim Wendelboe, der er stifter og ejer af Tim Wendelboe Espresso Bar. Han har vundet en række priser som barista og kafferister.

I min optik så er Wilfas kaffekværne nok stjernerne i denne serie. Både Nymalt, Aroma og nu også den nye Uniform er virkelig gode kaffekværne. Med Wilfa Svart Aroma får du en opgradering på den gamle Nymalt og måske den bedste kværn til prisen.

Svart Aroma sættes tit i direkte konkurrence med Baratza Encore og Aroma fås 200 kr. billigere end Encore. Det er virkelig en god kværn til prisen og perfekt til dig, der brygger både stempelkaffe, pour over eller moka pot. En rigtig fin slow brew-kværn.

Fordele

  • Fantastisk kværn til prisen
  • Keramiske, koniske blade
  • Godkendt af European Coffee Brewing Centre

Ulemper

  • Der sætter sig en del kaffestøv i bønneskuffen
  • Bønneskuffen har en upraktisk form

Ny motor, keramiske blade, nem kværnindstilling

Wilfa Svart Aroma er gennemtænkt både med dens timer og dens bønnebeholder med UV-filter. Aroma kværner kaffen ensformigt med dens keramiske, koniske blade og er virkelig nem at bruge. Kværnen føles solid og godt bygget.

Funktioner:

  • Keramiske blade
  • Kapacitet på 250g 
  • Bønnebeholder i klart plast med UV-filter
  • Timerfunktion til bestemte mængder kaffe
  • DC-motor med lavere hastighed og mindre varmeudvikling
  • Godkendt af European Coffee Brewing Center
  • Fem kværnindstillinger til groftmalet, stempelkaffe, filterkaffe, aeropress og mokapot

UV-filter og timer til nem brug

Wilfa Svart Aroma har en bønnebeholder i klar plast med et UV-filter. Dette er tiltænkt til, at man kan hælde kaffebønner i beholderen og opbevare dem der, så de altid er klar til at blive kværnet.

UV-filtret gør, at bønnerne ikke bliver dårlige, men da det er i klart plast, så kan du stadig se, om beholderen er ved at være tom. Samtidig har Wilfa Svart Aroma en timer, så du kan indstille, om den skal kværne i 10, 20, 30 sekunder eller alt derimellem.

Jeg har brugt Wilfa Svart Aroma igennem et par år nu og må indrømme, at jeg ikke selv bruger den her funktion. Jeg vejer bønnerne inden hver brygning på min kaffevægt og hælder så bønner i bønnebeholderen.

Man kunne selvfølgelig kværne i 10 sekunder og veje den kværnede mængde kaffe, så man ved hvor mange gram kaffe, man får efter 10 sekunders kværning. Til gengæld kræver det også, at man bruger den samme kaffe, hvis bønnerne også opbevares i bønnebeholderen.

Nogle gange har jeg forskellige kaffer stående og kan godt lide at skifte mellem en hverdagskaffe og nogle lidt mere spændende specialkaffer. Men er man til, at det skal være så nemt som muligt, så er det en smart feature på Wilfa Svart Aroma, at den kværnede kaffe kun er et tryk væk.

Hvis man f.eks. kombinerer det med Brewista Smart Pours ‘auto start’-funktion, som kan have kogevand klar til et bestemt tidspunkt, så er det legende let at lave kaffe om morgenen. 

DC-motor 

Dette er en af de større forskelle fra den gamle Wilfa Svart Nymalt. Aromaen er udstyret med en ny DC-motor, der fungerer ved lavere hastighed. Den lavere hastighed gør, at kværnen producerer mindre varme.

Ifølge Wilfa selv så er dette med til at bevare mere smag og aroma i kaffebønnerne. Bønnerne er altså ikke bare ‘Nymalt’ som i den gamle model, men bevarer nu deres ‘Aroma’. 

Keramiske, koniske blade

En god kaffekværn skal have koniske blade, fordi ellers kværnes kaffebønnerne ikke, men bliver bare slået i stykker. Man kan godt fristes af de billige kaffemøller, men en kværn med koniske blade kan langt bedre betale sig.

I Wilfa Svart Aroma er bladene keramiske fremfor af stål, hvilket har en række fordele. Keramiske blade er ikke ligeså varmeledende som stålblade og er hårdere end stålblade og holder derfor i længere tid.

Til gengæld har keramiske blade end større skørhed, dvs. de kan nemmere gå i stykker, hvis der nu skulle gemme sig end sten blandt dine kaffebønner (yes, dette kan godt ske, omend jeg selv aldrig har oplevet det).

Om stål eller keramiske blade er bedst er vist en længere diskussion. Jeg kan dog sige, jeg har haft min Wilfa Svart Aroma i nogle år nu, og bladene fungerer stadig rigtig fint.

Nemme kværnindstillinger

At ændre malingsgraden på ens Wilfa Svart Aroma er såre simpelt. Man drejer bare selve bønnebeholderen til den ene eller den anden side. Der sidder på siden en lille rød streg, og på bønnebeholderen er der markeret prikker til at indikere malingsgraden.

Mellem prikkerne står nogle overordnede indstillinger: “coarse”, stempelkaffe, filter, aeropress og mokapot. De er nogenlunde nøjagtige, jeg brygger dog f.eks. min stempelkaffe et hak finere end stempelkaffeindstillingen på kværnen og min Chemex et hak finere end filterindstillingen.

Kan ikke kværne uden bønneskuffe

Bønneskuffen, hvor de kværnede kaffebønner lander, kan tages ud. Denne bønneskuffe er egentlig en af mine få anker ved denne kaffekværn, da den har en virkelig åndssvag udformning.

Dog er det et mindre irritationspunkt. Til gengæld er kværnen lavet sådan, at man ikke kan kværne, uden at bønneskuffen sidder i, og derfor úndgår du kværnede bønner ud over hele dit køkkenbord (noget jeg har oplevet med en Bodum Bistro).

Der sætter sig til gengæld en del støv fra de kværnede kaffebønner fast op af siderne på bønneskuffen.

Bedste kværn til pengene ifølge James Hoffmann

Der er en del anmeldelser af Wilfa Svart Aroma, men det er en ret populær kværn, der forhandles en del steder efterhånden. Både på forskellige webshops fokuserede på specialkaffe, men også steder som Imerco har kværnen.

Den prisvindende, engelske barista James Hoffmann har også lavet en anmeldelse af kværnen på sin Youtube-kanal (som man virkelig burde følge).

Ifølge ham så er det den bedste kværn, man kan få til den pris. Du kan se videoen her:

Du kan også se hans video, hvor han sammenligner den med Baratza Encore her.

Hvad er alternativerne?

Der er en masse kværne derude til forskellige formål. Jeg kommer her med tre alternativer. Den ene er en direkte konkurrent til Wilfa Svart Aroma, den anden den gamle, billigere model og den sidste en håndkværn.

Baratza Encore

Baratza er et amerikansk firma, der har specialiseret sig i kaffekværne og laver en lang række kværne både til filter og til espresso. Baratza har koniske blade ligesom Wilfa-kværnen, men dens blade er af hærdet stål frem for keramiske som på Wilfa-kværnen.

En rigtig fin kværn der er meget lig Wilfa ift. et ensformigt resultat, når den kværner bønner. Encore indstilles ligesom Aromaen nemt ved at dreje på bønnebeholderen, men Baratza Encore har hele 40 forskellige indstillingsmuligheder, hvor Wilfa har 16.

På mange amerikanske kaffesites anbefaler de tit Encore som en god kværn at starte med, når man skal have en elektrisk kværn med koniske blade. Encore er dog lidt dyrere her i Europa, hvor norske Wilfas Svart Aroma er billigere end Encore. 

Wilfa Svart Nymalt

Den ældre version af Wilfa Svart-kværnen, Wilfa Svart Nymalt, er stadig en rigtig fin kværn. Den ligner Aromaen af udseendet, men er ikke i samme flotte, sorte farve.

Den har ikke samme opdaterede motor som Aromaen, men fungerer ellers på samme måde. Malingsgrad indstilles på bønnebeholderen og bønneskuffen er også magen til Aromaen.

Der er ligesom på Aromaen UV-filter i bønnebeholderen, så man kan også opbevare bønner i beholderen og bruge timeren til at kværne. Nymaltens force er, at den stadig kan fås mange steder og er billigere end Aromaen. 

Hario Skerton Pro

En rigtig fin håndkværn til dig der skal bruge noget, du kan have med på farten eller på kontoret. Den nye Pro-version af Hario Skerton kværner kaffen fint og ensartet og har en kapacitet på 100g. Rigeligt til en hel kande stempelkaffe eller V60.

Harios håndkværn koster under det halve af en Encore, og er også en smule billigere end en Nymalt. Der er altså også lidt at spare på en håndkværn, samtidig med de leverer et virkelig godt resultat.

Klasse kværn til gode penge

Wilfa Svart Aroma er en kværn både til nybegynderen og til den erfarne kaffebrygge. Hvis du står og mangler en opgradering på din håndkværn eller bare gerne vil have din første elektriske kværn, så er det her et virkelig godt bud.

Når prisvindende barista James Hoffmann kalder det den bedste kværn til prisen, så er der tale om godt grej. Jeg er også selv meget glad for min og har ikke planer om at udskifte den, før den selv giver op!

Forhandlere af produktet annonce
0 Shares:
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *