Chemex: Den Ultimative Guide 2020

Smuk. Enkel. Ikonisk. Tre ord, der beskriver denne tidsløse klassiker i kaffeverdenen.

Chemex kaffebryggeren er en af vores personlige favoritter. Chemex er en rigtig god og simpel kaffebrygger, der kommer i flere forskellige størrelser. Fra 3 til 8 kopper. En fordel ved Chemex kaffekanden er at den også kan bruges til at servere kaffen i.

Køb Chemex online og få en praktisk kaffekande og serveringskande i én. Ingen store, klodsede og komplicerede maskiner, bare slow brew på den helt rigtige måde.

Vores Chemex-opskrift er rigtig god til dig, der har investeret i en Chemex og er på jagt efter den lette og rene kop kaffe. Du har måske også læst opskriften igennem og overvejer, om Chemex er det rigtige valg for dig.

Hvis du er til flot design og gerne vil have en lækker, let kop pour-over kaffe, så synes jeg klart, du skal overveje en Chemex.

Chemex ift. andre pour over-metoder

Chemex består af ét stykke varmeresistent glas, der udgør både kaffetragt og glaskaraffel med hældetud. Håndtaget er en trækrave med en lædersnor bundet rundt om og med en trækugle foran.

Det er nogle virkelig flotte detaljer på bryggeren, og Chemex er endda en del af den permanente udstilling på New York’s Museum of Modern Art.

Udover det flotte design, så er den også meget funktionel. Der er nogle specielt designede kaffefiltre til Chemex, som er ret tykke ift. f.eks. V60-filtre eller Melitta-filtre.

Chemex er altså en pour over-brygger, men de tykke filtre gør, at du får  en lidt renere smag i din kop kaffe end andre pour over-metoder. De tykke filtre gør også, at man skal kværne kaffen lidt grovere, end man måske ville til V60.

Jeg synes personligt også, at det er lidt nemmere at brygge med Chemex end med V60.

V60-kaffetragten er lavet, så kaffen løber forholdsvis hurtigt igennem, så man skal kværne ret fint og være forsigtig med ens hældeteknik.

Chemex er mere tilgivende.

Her gør det ikke så meget, hvis kaffen er malet lidt for groft eller lidt for fint, eller hvis man har hældt for hurtigt eller langsomt. Det tykke filter gør, at kaffen løber ud med nogenlunde den samme hastighed uanset.

Hvis du er til en let og ren kop, hvor kaffens smagsnoter virkelig træder i karakter, så er Chemex en god mulighed. Hvis du er til en lidt tungere og fyldig kop kaffe, så prøv vores opskrift på stempelkaffe.

De rigtige kaffebønner og rigtig formalingsgrad

Der er ikke en “rigtig” kaffe at bruge til at brygge pour over-kaffe udover den, som du bedst kan lide. Til gengæld er der måske nogle typer af kaffe med nogle bestemte smagsnoter, der bedre kommer til udtryk i en Chemex end i f.eks. en stempelkaffe.

Jeg foretrækker generelt at bruge lysristede kaffebønner til pour over og også til Chemex. Fordi Chemex giver en ret let og ren kop kaffe, hvor mange af smagsnoterne er bevaret, så er lysristede kaffebønner tit en god løsning. I den lysristede kaffe beholder man mere af kaffebønnens naturlige smage end i en mørkere ristet kaffe.

Hvis du er til kaffe, der er lidt mere kraftig i smagen, så fungerer mellemristet kaffe også rigtig godt til Chemex. Den anden ting, man skal overveje ift. kaffebønnerne, er malingsgraden. Chemex har som sagt tykkere filtre, så det tager lang tid for kaffen at løbe igennem filtreret.

Derfor skal du kværne kaffen lidt grovere til Chemex, end du ville til andre pour over-metoder. Hvis man kigger forskellige steder plejer en medium-grov maling at være det gængse til Chemex. Jeg kan nu godt lide, at kværne den medium. Du kan se eksempler på malingsgraden i skemaet herunder. 

Fremgangsmåde til nem Chemex kaffe

Her kommer vores opskrift på god kaffe med Chemex. Til denne opskrift skal du bruge følgende:

  • En Chemex-kaffebrygger 
  • 38 g friskkværnet kaffe ved medium grovhed
  • 600 g vand kogt til kogepunktet 
  • En kaffevægt
  • Et stopur 
  • En lille rørepind eller ske i træ eller plastik

Jeg bruger selv Chemex i 6 kop-størrelsen, en Hario V60-drip scale (som har indbygget stopur), en Brewista Smart Pour og kaffe fra Sydhavnskaffe i Århus.

Kaffen er kværnet med en Wilfa Svart Aroma på 2 hak finere end ‘Filter’. Forholdet mellem kaffe og vand lyder på 60g kaffe per liter vand, hvis du vil op eller nedjustere mængden af kaffe. 

Sådan gør du:

  1. Tag dit Chemex-filter og tag fat i en af de fire folder, så dit filter er kegleformet med en side med tre fold og en side med et enkelt. Sæt filteret i din Chemex, så siden med de tre folder vender ud mod hældetuden.
  2. Skyld dit filter med varmt vand, så hele filteret er gennemvædet, og Chemex’en varmes op. Hæld vandet ud.
  3. Put kaffen i filteret og lav en lille fordybning i midten af filteret uden at presse kaffen sammen. Sæt din Chemex på vægten og nulstil vægten.
  4. Start dit stopur og hæld 115 g vand over kaffen og drej karaflen rundt, så alt vandet væder alt kaffen. Lad kaffen ‘bloome’ i 45 sekunder – på denne måde frigøres CO2’en fra ristningen.
  5. Efter de 45 sekunder bruger du 30 sekunder på at hælde 285 gram vand i, så når stopuret er på 1:15, så er der 400 gram vand i alt.
  6. Herefter bruger du 30 sekunder på at hælde 200 g vand i, så du efter 1:45 er oppe på i alt 600 g vand.
  7. Tag din rørepind og rør i kaffen halvanden omgang med uret og en halvanden omgang mod uret. Når kaffen er drænet en smule, så svinger du karaflen rundt, så alt kaffen på siden af filteret skylles af.
  8. Vent på, at din kaffe er løbet igennem. Det burde tage være et sted mellem 4:00 til 4:30 på stopuret. Herefter smider du filteret med kaffegrumsen ud, og kaffen er klar til at serveres. 

En ren og let kop kaffe

Resultatet af opskriften burde gerne være en lækker, let kop kaffe, hvor kaffens smagsnoter får lov til at skinne igennem. Hvis du har brugt en lysristet kaffe, så burde der gerne være lidt lækker syrlighed.

Men hvis kaffen ikke var helt optimal, så er der nogle bestemte ting at smage efter, der indikerer, hvad man skal gøre anderledes.

Hvis kaffen smager surt og ikke rigtig har nogen eftersmag, så er den nok underekstraheret. Dvs. vi har ikke fået alle de smagsstoffer ud af kaffen, vi gerne ville have. Måske har du kværnet kaffen lidt for groft, eller også er vandet hældt for hurtigt.

Prøv at kværne kaffen lidt grovere og måske forsøg dig med at hælde vandet lidt langsommere op. Der er dog også forskel på sur og syrlig. En syrlig kaffe kan være lækker, men en sur kaffe er ikke godt. Hvis din kaffe smager bittert og tør, så er den nok overekstraheret.

Dvs. vi har fået for mange smagsstoffer ud af kaffen. Her har du nok kværnet kaffen lidt for fint og skal kværne lidt finere næste gang.

En længere gennemløbstid er som regel lig med mere ekstraktion af kaffen, mens en kortere gennemløbstid peger på mindre ekstraktion af kaffen.

Brygger formidabel kaffe

Chemex kaffebryggeren, sammen med de originale Chemex filtre, brygger kaffe der er ren, uden bitterhed, uden grums, og pakket med smag.

Smagsoplevelsen med kaffe brygget på en Chemex, er en mellemting mellem at brygge kaffe på stempelkande og kaffetragt. Kaffen får noget tyngde, dybde og sødme, men ikke for meget. Kaffen bevarer en vis lethed og evt syre i kaffen er stadig bevaret.

En alternativ Chemex opskrift

Alternativer til Chemex

Hvis du har prøvet opskriften og synes, at kaffen mangler lidt fylde, så er der nogle løsninger. Pour over-kaffe er virkelig populært, men det er også helt i orden ikke at være til det, da det ikke er alle, der er til den lidt mere lette kaffesmag.

Hvis du foretrækker en kop kaffe med mere tyngde og fylde, så kan du prøve vores stempelkaffeopskrift. Når man brygger stempelkaffe, så skal kaffen ikke igennem et filter, derfor bevarer man meget mere af kaffebønnernes olier.

Disse filtreres væk, når man bruger et papirfilter. Stempelkaffe er derfor mere fyldig og nærmest mere cremet. Det er en tungere ‘mouth feel’. Hvis man har investeret i en Chemex og synes, at stempelkaffe er for tungt, men papirfiltrene gør kaffen for let, så kan man investere i et metalfilter.

På denne måde kan du lave pour over-kaffe uden at kaffens olier bliver filtreret fra. Det giver en lidt mere fyldig kop uden at gå helt over i stempelkaffeterritorie. Her kan du f.eks. bruge et Able Kone Chemex Filter.

Chemex Historie

Den første Chemex blev designet af Peter Schlumbohn tilbage i 1941 af en eksil- tysker i USA.  Formen og designet er ikonisk og anerkendt verden over – det er også derfor at Chemex har fået sin plads på MoMA, The Museum of Modern Art.

Ikke kun er formen, udtrykket, og designet udødeliggjort, og er måske den smukkeste kaffebrygger i verden. Chemex kaffebryggeren også funktionel. Vores erfaring med kanden er at, med den rigtige kaffe, så får man en super lækker blød og rund kaffe.

Smagsoplevelsen med kaffe brygget på en Chemex, er en mellemting mellem stempelkande og kaffetragt. Kaffen får noget tyngde, dybde og sødme, men ikke for meget. Kaffen bevarer en vis lethed og evt syre i kaffen er stadig bevaret. 

Elegant, timeglasformet kaffebrygger i høj kvalitet

Chemex består af ét stykke varmeresistent glas, der udgør både kaffetragt og glaskaraffel med hældetud. Håndtaget er en smuk trækrave ombundet en lædersnor med en trækugle foran.

En Chemex kaffebrygger er med sit tidsløse design og små lækre detaljer, en sikker designperle i hjemmet. Den fine trækrave med lædersnoren og den lille trækugler på snoren, er fine detaljer man ikke ser på andre kaffebryggere. 

Chemex er praktisk og smukNår design og funktionalitet kan gå op i en højere enhed, som ved Chemex kaffebryggeren, gør det noget ved oplevelsen af at brygge kaffe. Sammensmeltningen af kaffebrygger og kaffekande, er helt eminent. Du skal kun bruge en Chemex, Chemex filtre, kaffebønner og kogende vand for at kunne brygge kaffe.

Størrelser

Du kan få Chemex kander i forskellige størrelser så det passer til dine behov. Det samme gælder naturligvis for filtrene.

  • 3 kopper
  • 6 kopper
  • 8 kopper

Perfekt blanding af design og funktionalitet

Chemex er både anerkendt for dens smukke design, men også for dens kaffebrygge-kvaliteter.

Chemex glaskaraflen er en ikonisk kaffebrygger, opfundet i 1941. Siden da har den vundet mange designpriser, og er også en del af New York’s Museum of Modern Art’s permanente udstilling.

Du kan også støde på Chemex bryggeren når du er ude og nyde din kaffe i byen. Anerkendte kaffebarer som La Cabra og The Coffee Collective brygger deres kaffe med Chemex

Chemex låg til 3, 6 & 8-kops

Vi elsker selv at brygge kaffe på en Chemex. Og vi elsker at servere den i en Chemex, fordi den er så smuk at tage med ind til kaffebordet. Desværre oplever vi at når du serverer din kaffe i en Chemex kaffebrygger, bliver den forholdsvis hurtig kold.

Det skyldes blandt andet den store glasoverflade som Chemex har, men især at Chemex ikke har et låg til at lukke for varmen. Chemex har derfor udformet dette glaslåg, som du kan bruge til at lukke varmen inde. Så holder den længere på varmen og du kan nu servere din Chemex kaffe, med tryghed om at den holder varmen længere.

Chemex glaslåg passer både til 3, 6 og 8 kops Chemex kaffebrygge.

Chemex filtre

Filtrene sørger for at bitterhed og kaffegrums holdes i filteret og ude af koppen. Filtrene med deres kegleform sørger for at vandet er i berøring med al kaffen og sikrer derved en ensartet ekstraktion hver gang. Som derved giver en renere smag

Ved at vandet er i berøring med al kaffen i lige lang tid, får du en renere smag i din kaffe. De officielle Chemex papirfiltre er 20-30% tykkere end andre filtre.

Prøv evt. også et metalfiltre til din Chemex. Smagen er lidt anderledes –  du kan få din kaffe til at smage forskelligt alt efter hvilket filter du bruger.

Chemex metalfilter

Du kan rent faktisk få din kaffe til at smage anderledes hvis du bruger dette filter. Metalfilteret er genbrugeligt og tåler maskinopvask, så på lang sigt er der penge at spare ved at vælge det fremfor papir.

Filteret er lavet i rustfri stål så det har en utrolig lang levetid. Able Kone metalfilter tillader kaffeolierne at trænge nemmere igennem, end de alm. papirfiltre og derfor ændre smagen sig. Kaffen opleves som fyldig og får mere krop.  

Chemex rengøringsbørste 14″

Chemex rengøringsbørste er specielt designet til at rense din Chemex, da den let kommer igennem den smalle hals og ned i bunden og rundt, hvilket er svært for den almindelig opvaskebørste.

Det er vigtigt at vedligeholde din Chemex kaffebrygger, så den ikke afgiver smag af kaffen du bryggede for et par dage siden, til den netop bryggede kaffe. Det gør du bedst ved at rense den godt med en Chemex rengøringsbørste og helt almindeligt opvaskemiddel.

Specifikationer på Chemex rengøringsbørste

  • Børsten er lavet af nylon
  • Skaft af træ
  • Skaftet er 35cm langt
  • Passer i 3-kops, 6-kops og 8-kops Chemex kaffebryggere
Rasmus

Rasmus

Rasmus er en kaffe-kender af rang, der ved hvad han vil have. Han kender produkters pris, funktioner m.m. godt og hvilke alternativer, som du måske også kunne få glæde af. Oven i denne kvalitet, så anerkender han ligeledes godt håndværk samt design. Rasmus har en tendens til at invitere bekendte ind i kaffens fantastiske verden.

Skriv et svar